Advarsel: Græsk panik kan sprede sig i Europa

Trods måneders forhandlinger er Grækenland endnu ikke nået til enighed med sine långivere om en redningspakke, der kan hjælpe det gældsplagede land ud af det økonomiske morads, som det er havnet i.

Nu advarer Den Europæiske Centralbank (ECB) i sin halvårlige Financial Stability Review om, at der er risiko for, at problemerne kan sprede sig til andre eurolande, hvis ikke en aftale snart falder på plads.

Risikoen knytter sig ikke mindst til, at prisen på statsobligationer, altså den rente som landene betaler på deres gæld, kan stige i takt med, at den græske krise trækker ud.

»I fraværet af en hurtig aftale om strukturelle reformer kan risikoen for en opjustering af risikopræmien, som der kræves på de mest sårbare eurozone-obligationer, stige,« skriver ECB i sin analyse.

Det er tre måneder siden, at den nye græske regering tog over, men trods masser af ord og mange møder er der endnu ikke fundet en løsning. Faktisk er man ikke kommet meget tættere på.

Det næste store afdrag skal falde den 5. juni, og det er meget tvivlsomt, om grækerne har pengene, og for hver dag, der går, bevæger man sig blot tættere på en statsbankerot og eventuel exit fra eurozonen.

Hidtil har økonomerne peget på, at de græske problemer modsat tilfældet i 2012, da gældskrisen hærgede i store dele af Sydeuropa, ikke ville sprede sig til andre lande eurozonen. Statsobligationerne i andre gældsplagede lande som Italien, Spanien og Portugal har holdt sig nogenlunde i ro, mens renterne i Grækenland er skudt i vejret.

»Men det er relevant at komme med advarslen om, at vi risikerer større usikkerhed i nogle af de andre gældsplagede lande. Jeg mener, at investorerne ser lige let nok på risikoen i øjeblikket,« siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Når investorerne ikke er så bekymrede, så skyldes det blandt andet, at størstedelen af den græske gæld er flyttet fra private investorer, primært bankerne, til stater, der bedre kan håndtere et tab i Grækenland.

Desuden er obligationsrenterne væsentligt lavere i dag end under den seneste krise i 2011 og 2012.

»Hvis obligationerne i de mest gældsplagede lande stiger en halv eller en hel procent, så kan man i dag holde til det, fordi renterne er faldet så meget. Dengang havde det været langt værre, fordi vi i nogle lande så renter på 6-7 pct.,« siger Jacob Graven.

Alene i den kommende måned står grækerne til at skulle betale næsten 1,6 mia. euro tilbage til Den Internationale Valutafond, IMF, og den første bid skal altså falde i næste uge.

Misser grækerne den, er det dog ikke nødvendigvis en katastrofe.

»Hvis perspektivet er, at der kommer en løsning snart, så går det nok. Men er der ikke udsigt til en løsning, så har vi for alvor en dramatisk situation, så lukker ECB kassen, og så kan Grækenland ryge ud af euroen,« siger Jacob Graven.

Han mener, at det mest sandsynlige lige nu er, at man finder en helt kortsigtet løsning, der køber grækerne nogle uger eller måneders tid til fortsat at jagte en holdbar løsning.