Valgkampen lammer dagpengekommissionen
Arbejdet i Dagpengekommissionen ligger stille, fordi Finansministeriet ikke må regne, så længe der er valgkamp. Indtil videre er et møde i kommissionen aflyst, men også det sidste møde inden sommerferien risikerer at blive aflyst.
Dagpengesystemets fremtid er et af valgkampens varmeste emner, men alt imens politikere fra rød og blå blok diskuterer dagpenge på højtryk, ligger arbejdet i regeringens dagpengekommission reelt bomstille. Også selv om kommissionens arbejde er blevet fremrykket, og kommissionen nu allerede i september skal komme med sine anbefalinger.
Alt arbejde med at regne på modeller og konsekvenser ligger underdrejet på grund af valgkampen. Finansministeriet, som har den store regnemaskine i denne sammenhæng, må ikke lave beregninger for kommissionen, så længe der er valgkamp. Dermed har kommissionens medlemmer ikke meget at mødes om. Og arbejdet i kommissionen kan først komme i gang igen, når der efter valget 18. juni har været regeringsforhandlinger og er dannet en ny regering.
Indtil videre er dagpengekommissionens næste møde aflyst på den konto, men også det sidste møde inden sommerferien risikerer at blive aflyst, hvis regeringsforhandlingerne trækker ud.
Dagpengekommissionen er i forvejen presset, fordi regeringen har fremrykket kommissionens deadline. Kommissionsformand, økonomiprofessor Nina Smith, Aarhus Universitet, bekræfter at et møde foreløbig er aflyst, og at arbejdet ligger stille. Om kommissionen stadig når sin deadline eller må bede om udsættelse, tør hun ikke sige.
»Vi gør vores bedste for at nå det. Mere kan jeg ikke sige,« siger hun.
Vi gør vores bedste for at nå det. Mere kan jeg ikke sige.Kommissionsformand og økonomiprofessor Nina Smith
Ud over at regne på dagpengemodeller og konsekvenser er dagpengekommissionen også afhængig af, at Finansministeriet kommer i mål med at konstruere mere præcise modeller for, hvordan ændringer i dagpengesystemet påvirker det såkaldte arbejdsudbud og lediges adfærd.
»Vi arbejder på at finde en fagligt bedre model, så vi får mere solide modeller og endnu mere præcist kan beskrive adfærden,« siger Nina Smith.
Virkeligheden har bl.a. vist sig at overstige de vurderinger, som den daværende VK-regering havde af effekten af dagpengereformen fra 2010. Oprindeligt lød vurderingen, at 2.000-4.000 ledige årligt ville miste dagpengeretten på grund af reformen. Ifølge A-kassernes Samvirke mistede 33.900 ledige dagpengeretten i 2013, og næsten 17.000 ledige mistede dagpengeretten i 2014.
Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.
