Fortsæt til indhold

Sådan stemmer danskerne efter indkomst og uddannelse

Din indkomst og din uddannelse har en stor effekt på, hvor du sætter dit kryds den 18. juni.

Politik

Har du en høj uddannelse og en høj indkomst, er der stor sandsynlighed for, at det er Morten Østergaard og De Radikale, der får dit kryds.

Har du en lav uddannelse og en mellem indkomst, er der til gengæld stor sandsynlighed for, at det er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, der løber med din stemme den 18. juni.

Kort sagt - uddannelse og indkomst har indflydelse på, hvordan danskerne sætter deres kryds.

Ved hjælp af data fra NN Markedsdata har Finans kortlagt, hvordan danskerne stemmer, når man opdeler befolkningen efter indkomster og uddannelsesniveau.

Tallene er indsamlet i 2013, men bygger på, hvad respondenterne stemte ved folketingsvalget i september 2011. Derfor optræder Alternativet heller ikke i grafikken, da partiet først blev dannet i slutningen af 2013.

Artiklens emner
Liberal Alliance