Udlændinge i nye danske jobs har været i Danmark i flere år

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fastslog i starten af valgkampen, at tre ud af fire af de ekstra job, der er opstået i perioden 2011-2014 under regeringen Thorning-Schmidt, er gået til udlændinge.

Men nye tal viser nu, at de mange indvandrere, som er kommet i arbejde, ikke primært er nyankomne, som har krydset grænsen for at tage del i det spirende opsving. De fleste af dem var her i forvejen. Det skriver Politiken tirsdag.

Det fremgår af en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at 17.000 af de 28.000 ekstra indvandrere, der har fået job under den siddende regering, var indrejst og havde fået cpr-nummer og bolig her mere end tre år forinden. Kun et mindre antal på 2.800 var kommet til Danmark for at arbejde første gang indenfor det seneste år.

Chefanalytiker i erhvervsrådet Mie Dalskov Pihl siger til Politiken, at den massive udvikling er udtryk for »vellykket integration af mennesker, der befinder sig her i landet«.

»Tallene viser, at det stigende antal udlændinge, som får job, ikke hentes eller kommer hertil ad bagdøren som 'nye' indvandrere for at tage job fra danskerne. Der er snarere tale om mennesker, der er her, og som regel har til hensigt at blive her«, siger hun til Politiken.

I denne forbindelse skal indvandrere forstås som personer født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere født i Danmark. Ser man alene på østeuropæerne er billedet det samme: I perioden var der en vækst på 7.500 østeuropæere i job, som havde været her mere end tre år, mens kun 2.000 af den udvidede østeuropæiske arbejdskraft havde haft dansk cpr-nummer i mindre end et år, skriver Politiken.

Mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hæfter sig ved udviklingen – at stadig flere nydanske lønmodtagere har et længere ophold i landet bag sig og dermed har en vis erfaring med det danske samfund – så læser analysechef i Dansk Arbejdsgiverforening, Karina Ransby tallene på en anden måde. Og hun er helt uenig i, at det er en integrationssucces.

Karina Ransby peger på, at der uanset udviklingen over de seneste år fortsat sidste år var næsten 40.000 udenlandske indvandrer-lønmodtagere, som var kommet til landet indenfor tre år. Det opfatter hun som mange ’nye’.

»Det tal, 40.000, svarer stort set til hele den samlede jobvækst i Danmark i den samme periode, og det viser, at ny indvandring tilsyneladende er helt nødvendig for at få besat ledige job i Danmark«, siger hun til Politiken.

Karina Ransby anerkender, at mange virksomheder kan have brug for særlig arbejdskraft, som måske kun kan skaffes udenfor rigets grænser. »Men det er da også et sygdomstegn, at vi er nødt til at hente så mange, mens vi har mange på offentlig forsørgelse herhjemme«, siger Karina Ransby til Politiken.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, kan heller ikke få øje på integrationssuccesen:

»Det er voldsomt, at der sidste år var 40.000 udlændinge, som er kommet indenfor tre år. Det er meget kedeligt, at vi ikke får flere af de mange ledige danskere i arbejde, og det viser tydeligt, at vi har brug for at gøre det mere attraktivt at arbejde«, siger han til Politiken.

Arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Lennart Damsbo-Andersen, ser de nye tal som udtryk for, at »der nu er blevet etableret et egentligt arbejdsmarked i Danmark for vandrende arbejdskraft«.

»Så længe det foregår på danske overenskomster og på danske arbejdsvilkår, er det fint. Men ikke hvis der er tale om social dumping«, siger han til Politiken.