DI og LO kræver arbejdskraft på dagsordenen
74.000 færre i den arbejdsdygtige alder siden 2008, faldende ledighed og for få faglærte får både arbejdsgiverorganisationer, økonomer og LO til at kræve fokus på kvalificeret arbejdskraft.
Allerede inden valgplakaterne er pillet ned, lyder det fra både arbejdsgiverorganisationer, økonomer - og fra LO-formand Harald Børsting - at mangel på kvalificeret arbejdskraft bliver en af de store udfordringer for den kommende regering.
»Ledigheden er allerede under 5 pct., og siden 2008 er vi blevet 74.000 færre i alderen mellem 18 og 64 år - altså den alder, hvor man normalt går på arbejde. Vi har en kæmpe udfordring her, og det kan blive en af de alvorligste barrierer for vækst, at virksomhederne simpelthen ikke kan skaffe arbejdskraft,« siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Karsten Dybvad.
»Det er noget af det vigtigste for en ny regering at tage fat på.«
Karsten Dybvad peger på såvel højere arbejdstid som flere år på arbejdsmarkedet, flere ind på arbejdsmarkedet og udenlandsk arbejdskraft.
Hidtil har fagbevægelsen fokuseret mere på de ledige, der stadig mangler et arbejde, end på mangel på arbejdskraft. Men LO-formand Harald Børsting advarer nu også om, at der skal fokus på at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Hans løsning er at løfte langt flere ufaglærte ind i de faglærtes rækker.
»Vi skal have flere over på erhvervsuddannelserne, for der kommer til at mangle faglært arbejdskraft,« siger Harald Børsting.
Han understreger, at det ikke handler om ukritisk at åbne det danske arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft.
»Arbejdsgiverne er jo altid interesserede i et overudbud af arbejdskraft, men det er i de øvre lag som ingeniører og it-folk og så håndværksuddannede med helt specielle kvalifikationer, at vi kan få brug for folk udefra,« siger Harald Børsting.
Også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv samt en række økonomer peger på mangel på arbejdskraft som et uomgængeligt tema for den nye regering.
Tidligere overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen, understreger, at mange er blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet i kriseårene, men at Finansministeriets økonomiske modeller antager, at de kommer ind på arbejdsmarkedet igen.
»Vi har set et fald i erhvervsdeltagelsen, og der er pokkers til forskel på, om disse mennesker vender tilbage, eller om det er noget strukturelt,« siger han.
Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.
