6 ud af 10 på kontanthjælp er i job eller uddannelse inden for et år

Kontanthjælpsmodtagernes lyst til at tage job har været stærkt diskuteret under valgkampen, og nu viser en tracking af 100.000 danskere, der i 2012 kom på kontanthjælp, at 60 pct. af dem enten er i job eller i uddannelse efter et år. Efter yderligere et år stiger tallet til 70 pct.

Det er Dansk Erhverv, der har tjekket forløbene via Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, og for chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, er der to konklusioner på tallene:

»Tallene viser, at kontanthjælp for en betydelig dels vedkommende er en forbigående periode i ens arbejdsliv. Det sætter fattigdomsdiskussionen lidt i perspektiv, fordi det ofte har fremstået som om, at man er permanent i arbejdsstyrken eller udenfor. Det viser, at man skal tage fattigdomsdiskussionen med et gran salt,« siger Halkjær.

Den anden konklusion, påpeger Halkjær, er, at flere var overgået fra offentlig til egen forsørgelse, hvis afstanden mellem mindsteløn og de offentlige ydelser var større.

Er økonomi det eneste, der virker på at få ledige i job?

»Det er en afgørende faktor, men selvfølgelig ikke det eneste. Der er i høj grad noget at gøre med jobrettet kvalificering, eksempelvis AMU-kurser, men det er også klart, at der kan være en del af de mennesker, der har brug for sociale foranstaltninger, og derfor bliver man nødt til at se nuanceret på det. Men flere vil komme i beskæftigelse, hvis den økonomiske afstand var større,« mener Halkjær, som kalder det »en afgørende faktor«, at jobcentrene er gode til at matche ledige med de rette job.

Men der er en anden side af den sag, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, for tallet bliver akkumuleret, og derfor vil flere blive ramt hårdt, hvis man sænker ydelserne, siger chefanalytiker Erik Bjørsted.

»Man skal ikke tage fattigdomsdiskussionen med et gran salt, for lavere ydelser vil sende flere børn ud i fattigdom, og vi ved, at de vil få sværere ved at tage en uddannelse. Samtidig har SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, red.) tidligere konkluderet, at der kun er meget små effekter at hente ved lavere ydelser,« siger han og tilføjer, at lønningerne med tiden vil falde, hvis ydelserne sænkes.

Samme budskab lød i april fra daværende forskningschef i Rockwool Fonden, Torben Tranæs. Han forklarede til Information, at en sænkning vil give en effekt, men den korte afstand mellem mindsteløn og offentlige ydelser over tid vil opstå igen pga. faldende løn.