Eksperter: Godt for forhandlingerne at Varoufakis går
Det kan være en hjælp til de meget svære forhandlinger, som Grækenland og resten af eurozonen står over for, at Grækenlands kompromisløse finansminister Yanis Varoufakis har valgt at træde tilbage.
Mandag morgen meddelte den græske finansminister, Yanis Varoufakis, at han træder tilbage. Forud for søndagens folkeafstemning havde han sagt, at han ville gå, hvis det blev et ja. Men selvom over 61 pct. af befolkningen fulgte regeringens opfordring til at stemme nej til kreditorernes krav om reformer og besparelser, har han altså valgt at gå.
Grækenland skal i de kommende dage igen forhandle med Den Internationale Valutafond, IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB og de øvrige lande i eurozonen.
Umiddelbart skulle man tro, at det er en svækkelse for den græske regering, at finansministeren forlader posten midt i de mest afgørende forhandlinger. Men det kan faktisk være en fordel for mulighederne for at finde en løsning, mener Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
»Hele Yanis Varoufakis' måde at gebærde sig på har været arrogant og overlegen. Han har været meget lidt kompromisvillig, og han har i sig selv været en hindring for, at man kunne få en løsning,« siger Peter Nedergaard og peger på, at Yanis Varoufakis bl.a. forud for internationale forhandlinger har signaleret, at man ikke ville nå frem til nogen løsning.
»Han er uerfaren som politiker. Han har aldrig forhandlet noget politisk før, og så bliver han kastet ind i nogle af de mest afgørende forhandlinger. Han kommer fra den akademiske verden, hvor der en anden stil og en anden måde at gøre tingene på,« siger Peter Nedergaard.
Også Holger Sandte, der er økonom og ansvarlig for euroområdet hos Nordea, peger på, at Yanis Varoufakis' afgang gør forhandlinger om Grækenlands fremtid væsentligt nemmere.
»Varoufakis’ fratræden er et af flere nødvendige skridt for at undgå grexit,« skriver han på Twitter.
Og det var da også for at lette forhandlingerne med de øvrige eurolande, at Yanis Varoufakis valgte at gå. Det vurderer Nikos Haritakis, der er økonom på Universitetet i Athen.
Premierminister Alexis Tsipras ønsker et bedre forhold til EU. Det, at Varoufakis nu går af, var en aftalt skilsmisse mellem premierministeren og finansministeren, siger han til nyhedsbureauet NTB.
Peter Nedergaard understreger, at selvom de øvrige topledere i eurozonen nu slipper for at forhandle med Yanis Varoufakis, bliver det bestemt ikke nemt at finde en løsning. Alle eurolandene skal nemlig behandles ens, og når Irland, Portugal og Spanien har gennemført reformer, er Grækenland også nød til det.
Udover Grækenland selv er den afgørende spiller Tyskland. Men her er kansler Angela Merkel presset fra flere sider.
»Det er tyskerne, der skal spytte flest penge i kassen, hvis man skal komme med en redningspakke til Grækenland. Merkel er bundet af, at den tyske befolkning langt hen ad vejen er trætte af at betale for grækerne. Samtidig er Merkels regeringspartner socialdemokraterne næsten endnu mere hardcore, når det drejer sig som Grækenland, end Merkel selv er,« siger Peter Nedergaard.
På den anden side har Merkel også en række storpolitiske hensyn at tage.
»Hvis Grækenland træder ud af euroen, er der stadig nogle ukendte faktorer. Og så er der hele spørgsmålet om flygtningestrømmene. Grækenland har nærmest truet med at tage flygtninge ind og sende dem videre op i Europa i tusindvis. Endeligt har grækerne også truet med at gå til Rusland, hvis ikke man kan finde en løsning i EU,« siger Peter Nedergaard.
