450.000 asylansøgere ventes i år: Blusser nyt fremmedhad op i Tyskland?

Freital.

Det er navnet på den østtyske by, som er blevet seneste symbol på fremmedhadet, der i bogstavelig forstand er blusset op i takt med flygtningetilstrømningen.

Byen med knap 40.000 indbyggere ligger ikke langt fra Dresden, som kom i alverdens aviser tidligere på året pga. de ugentlige islamkritiske Pegida-demonstrationer.

Freital er samtidig også hjemsted for Pegida-grundlæggeren Lutz Bachmann.

Og som sådan kan det måske ikke overraske, at nogle af indbyggerne - anført af Bachmann - reagerede med insisterende protester, da det stod klart, at 200 asylansøgere skulle huses på et tidligere hotel i byen.

I første omgang ankom blot halvdelen af de planlagte asylansøgere, men da myndighederne pludselig besluttede at lade yderligere 280 asylansøgere flytte ind, tog protesterne til og udviklede sig i nogle tilfælde til sammenstød mellem kritikere og forsvarere af tilflytterne.

Sidstnævnte gruppe er langt den største.

Mandag kom Freital så atter i avisspalterne, da en lokalpolitiker fra venstrepartiet Die Linke, Michael Richter, blev udsat for, hvad der måske var et attentatforsøg eller blot et ubehageligt vink med en vognstang.

Richter har offentligt og aktivt støttet asylansøgerne, og natten til mandag kulminerede de mange dødstrusler, som han har modtaget, foreløbig med, at en mindre eksplosion blev udløst i hans parkerede bil.

Men Freital, som ligger i delstaten Sachsen, er langt fra alene.

Mange taler om det sachsiske problem, og flere byer i delstaten kan fremvise konkrete eksempler på xenofobien, som ifølge tal fra det tyske indenrigsministerium har resulteret i 202 angreb og ildspåsættelser mod asylcentre i det første halvår af 2015.

For hele 2014 lå tallet på 198, hvilket var en tredobling i forhold til 2013.

Alene i Sachsen havde man i begyndelsen af juli registreret 50 af sådanne angreb mod opholdssteder for asylansøgere. Også de, der vover at tale asylansøgernes sag, oplever trusler, mens de fremmede selv, i visse tilfælde er blevet udsat for vold.

Problemet er dog ikke blot Sachsens.

I den lille by Tröglitz i Sachsen-Anhalt valgte borgmesteren at træde tilbage efter flere måneder, hvor højreradikale kræfter havde gennemført ugentlige spadsereture - efter Pegida-forbillede - for at forhindre, at 50 asylansøgere skulle komme til byen med 2.000 indbyggere.

Spadsereture, som gik forbi og stoppede op ved borgmesterens private hjem, der følgelig måtte beskyttes af politiet. Og til sidst blev det for meget for borgmesteren, som følte sig ladt i stikken af sin delstat.

Også i delstater i den vestlige del af Tyskland, ikke mindst den befolkningsrige Nordrhein-Westfalen, og sågar i mere velhavende områder har fremmedhadet vist sit grimme ansigt i form af ildspåsættelser, hærværk, trusler og vold.

”Episoderne får folk til at mindes, hvad der skete, kort tid efter at DDR forsvandt, og Tyskland blev forenet. Det bekymrer politikerne,” siger lektor emeritus på Saxo Instituttet på Københavns Universitet Karl Christian Lammers.

I begyndelsen af 1990’erne strømmede flygtninge til bl.a. Tyskland som følge af krigene på Balkan.

Dengang var det bl.a. byen Hoyerswerda - ligeledes i Sachsen - som blev skampletten. Her angreb højreekstremister både et bosted for udlændinge samt et asylcenter over flere dage, hvor politiet ikke var i stand til at få situationen under kontrol. I sidste ende måtte man sætte udlændingene på en bus ud af byen.

Året efter blev et asylcenter i Rostock angrebet med brandbomber under uroligheder, som også varede adskillige dage.

Sachens nuværende ministerpræsident, Stanislaw Tillich fra CDU, har taget afstand fra handlingerne bag statistikkerne og kaldt racisme for ”beskæmmende” og noget, som ingen bør ignorere, når de støder på den.

Man skal dog ikke længere tilbage end til januar for at finde udtalelser fra Tillich om, at islam ikke hører til i Tysland. En bemærkning, som går stik imod bundespræsident Joachim Gaucks ord om, at islam netop hører til i Tyskland.

Tyskland forventer, at 450.000 asylansøgere vil komme til landet i løbet af 2015, og den aggressive reaktion på tilflytterne fik i denne uge magasinet Der Spiegel til at sætte xenofobien på forsiden under overskriften ”Fremmedhadet forgifter Tyskland”.

Men spørger man tyskfødte Birgit Stöber, som er lektor på Copenhagen Business School og bosat i Tyskland, er der dog også talrige eksempler på, at tyskerne åbner deres hjem for asylansøgere.

”Folk er chokerede over angrebene, og siger, at det vil vi ikke finde os i. Men jeg tror ikke, at der er mere fremmedhad i Tyskland, jeg tror bare, at det kommer til udtryk på en anden måde. Man kan ikke benægte, at der er en stigning i antallet af højreekstremistiske overgreb, men ser man på det tyske samfund overordnet, har der aldrig været så mange frivillige, som hjælper. Så begge tendenser er til stede,” siger Stöber, der hæfter sig ved, at enhver asylkritisk demonstration bliver mødt af en moddemonstration.

Hun mener desuden, at medierne har en tendens til at overdrive problemerne.

Siden balladen i 1990’erne har højreekstremisterne i NPD brugt kræfterne på at blive stuerene og blev valgt ind i landdagen i Sachsen i 2004. Men sidste år var det slut. Partiet røg ud, mens det nu også indvandringskritiske, men knap så radikale, Alternative für Deutschland (AfD) blev stemt ind i stedet.

Derfor, mener Birgit Stöber, har NPD atter kastet sig over hærværk og vold som en måde at få opmærksomhed på.

”Så man kan ikke kun se det som en reaktion på, at der kommer flere asylansøgere, men også som et udtryk for en ny måde at organisere sig på for de højreekstreme kræfter. Men man må naturligvis sige, at der er en tydelig forbindelse til antallet af asylansøgere,” konstaterer hun.

Hverken politikere, debattører eller medier sætter dog spørgsmålstegn ved, om der er en grænse for, hvor mange flygtninge, man kan tage imod.

”Tyskerne er som helhed mere åbne for asylansøgere end danskerne er, og det skyldes bl.a., at Tyskland efter 1945 var i stand til at optage 10 mio. flygtninge og fordrevne fra de tidligere tyske områder i Østeuropa. Ifølge den tyske forfatning har politiske flygtninge desuden ret til asyl. Man har - modsat i Danmark - en særlig forfatningsparagraf, som sikrer politisk forfulgte asyl,” forklarer Karl Christian Lammers.

Birgit Stöber taler om, at man på nationalt plan har udviklet og italesat en velkomstkultur, og diskussionen handler i stedet for antal om, hvorvidt man gør det godt nok, for dem, der har ret til asyl.

Kommunerne klager over, at de mangler penge til at oprette indkvarteringsmuligheder, og alt fra gymnastiksale til telte tages i brug. Samtidig er sagsbehandlingen af asylsagerne alt, alt for langsom, lyder kritikken. En sag kan således tage op til 10 måneder at afgøre.

Og velkomstkulturen bliver også udfordret af, at den næststørste gruppe af asylansøgere kommer fra det vestlige Balkan, hovedsageligt Kosovo. Den største gruppe udgøres af syrere.

”Der en del diskussion om, hvad politisk forfulgte er,” siger Karl Christian Lammers, som fortæller, at mens stort set alle syrere får asyl, gælder det kun omkring 1 pct. af borgerne fra Balkan-lande.

”Men de optager en masse plads, fordi de har ret til at opholde sig i Tyskland og få sociale ydelser, bolig osv. indtil deres asylansøgning er afgjort, og derfor diskuterer man, om man skal oprette særlige centre for asylansøgere fra det vestlige Balkan, for på den måde hurtigere at kunne afgøre deres sager og sende dem tilbage,” siger han.

Forslaget om at specifikke centre for denne gruppe asylansøgere, hvoraf mange er romaer, kom fra Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer fra CSU og modtog voldsom kritik.

Ikke mindst fordi tanken om særlige lejre for romaer og udvalgte befolkningsgrupper i Tyskland vækker ubehagelige minder om en fortid, der stadig trækker lange skygger.

Alligevel agter man i Bayern at gennemføre planen for at komme det, som Seehofer kalder ”asylmisbrug”, til livs.

På forbundsplan har man indtil videre erklæret, at Serbien, Makedonien og Bosnien-Herzegovina tilhører de såkaldte sikre oprindelseslande, og at borgere herfra i udgangspunktet ikke har krav på asyl. Næste skridt er at vurdere, om det er forsvarligt at føje yderligere Balkan-lande til den liste, men det helt store og ubesvarede spørgsmål er, om det vil stoppe de håbefulde tilrejsende.

Tilbage i Freital har en kunstner fra det anonyme kunstnerkollektiv Dies Irae valgt at svare igen på protesterne med et smil.

”Nazister spiser falafel i al hemmelighed” og ”velkommen flygtninge” lød det således på plakater, som blev hængt op rundt omkring i byen forleden.