Analyse: Blodige reformer venter Tsipras

ATHEN/BRUXELLES - Nogen euforisk valgfest blev det aldrig, da Syrizas vælgere søndag aften fejrede den store sejr, som partiet imod alle odds og meningsmålinger kunne hente hjem oven på det græske parlamentsvalg.

Kort efter at Alexis Tsipras havde været forbi for at tale, begyndte tilhængerne med Syriza-flag i hånden at vende snuden hjemad. Kun et par hundreder blev hængende og dansede til venstrefløjens slagsange, mens duften af spyd med grillet kød og grøntsager fyldte næseborene i den varme natteluft.

En markant forskel fra entusiasmen i januar, hvor partiet faktisk kun fik marginalt flere stemmer, 36,3 pct., end søndag, hvor godt 35 pct. af grækerne satte kryds ud for Tsipras & Co.

Derfor kan Syriza nu sammen med sin gamle koalitionspartner, det nationalistiske parti Uafhængige Grækere, sætte sig på 155 sæder af parlamentets 300.

Så stor en opbakning havde ingen forventet. Under sin tid ved magten endte Tsipras med at acceptere nedskæringer og reformer til gengæld for en økonomisk redningspakke. Stik imod sine valgløfter.

Det stod han ved i sin tale, hvor han erklærede, at der nu venter hårdt arbejde. Og ingen mirakler.

Det har uden tvivl hjulpet lidt på nattesøvnen i Bruxelles og omegn.

Her noterer man sig også, at Alexis Tsipras fortsat er den stærkeste mand i græsk politik. Han skal nu redde landet med en medicin, som han selv offentligt har betvivlet virkningen af.

Mange observatører hæfter sig desuden ved, at der trods flere års dyb økonomisk krise er et stort flertal blandt grækerne, som har stemt på partier, der lover at holde landet inden for eurozonens grænser.

Ikke desto mindre var stort set alle lykønskningerne fra Bruxelles og omegn også fulgt af en opfordring om hurtigst muligt at trække i arbejdstøjet. F.eks. lød det fra Hollands finansminister og formand for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem:

»Tillykke til Alexis Tsipras. Jeg ser frem til hurtig dannelse af en ny regering med et stærkt mandat til at fortsætte reformprocessen.«

Og den – reformprocessen - kommer til at gøre ondt.

Det er her, at Tsipras popularitet for alvor vil blive testet. For første gang er det ham, som skal svinge sparekniven og gennemføre upopulære reformer.

Bl.a. skal det græske pensionssystem beskæres. Også beboere i landområder står til at få et skattesmæk, som bliver upopulært.

Det hele sker på en baggrund af dyb økonomisk krise, som flere måneders kapitalkontrol kun har forværret.

Et tegn herpå fremgik af valgresultatet for det neofascistiske parti Gyldent Daggry, som fik 7 pct. af stemmerne. Det har partiet fået en enkelt gang før, i maj 2012, men dengang blev der udskrevet valg kort tid efter, hvor partiet gik en anelse tilbage.

Søndag klarede partiet sig bl.a. særligt godt på øerne Lesbos og Kos, som begge er blevet overrumplet af den massive strøm af flygtninge og migranter, der kommer til Europa i disse uger og måneder.

Gyldent Daggry er stort set det eneste parti, som har fokuseret på emnet under valgkampen. Det skyldes tildels, at Grækenland er et transitland. Ingen ønsker at blive der. Derfor bruges der stort set ingen offentlige ressourcer på migranterne. De er bogstavelig talt overladt til sig selv.

Dels er grækernes altoverskyggende bekymring økonomien og den omfattende arbejdsløshed. Den er knap 17 pct. af Gyldent Daggrys vælgere ramt af.

Derfor er det noget af en dans på en knivsæg for Alexis Tsipras. På den ene side må han skære hårdere og dybere end sine forgængere. Dermed risikerer han at forværre den sociale krise og landets økonomi generelt. På den anden side vogter kreditorerne benhårdt over ham. Gennemfører han ikke reformerne, kan der ikke blive tale om en evt. omstrukturering af den græske gæld.

Det hele bliver ikke lettere af, at den nye regering blev valgt på et svagt vælgerfremmøde – omtrent 55 pct. meldte sig i stemmeboksene – og trods overraskende opbakning kan Syriza og Uafhængige Grækere kun fremvise et svagt flertal.

Den græske administration er desuden berømt for sin manglende effektivitet. Hvordan den skal overvindes, så der også implementeres radikale forandringer, er der endnu ingen, som har svaret på.

Derfor er risikoen for endnu et valg i utide i høj grad til stede. Det samme gælder faren for, at Grækenland ikke formår at leve op til kreditorernes krav. Det vil føre til nye krav om nedskæringer. Og måske endda en fjerde hjælpepakke.

Valget er overstået, men krisen i Grækenland er ikke.