Et brev til Morten Bødskov – og ni andre klager
Tibet-sagen: Selvom Justitsministeriet fik at vide, at det videreformidlede forkerte oplysninger, så fortsatte det med at bruge politiets forklaring. Heller ikke ni andre klager over politiets ageren i den såkaldte Tibet-sag førte til en grundlæggende undersøgelse af forløbet.
Fredag den 2. oktober kom justitsminister Søren Pind (V) med en meddelelse, som medførte breaking news. Foran et stort presseopbud fortalte Pind, at der var fundet nye oplysninger i den såkaldte Tibet-sag. Blandt andet en operationsbefaling om at skærme den kinesiske præsident Hu Jintao for synet af kritiske demonstranter under et statsbesøg i 2012.…


