Sådan vil dagpengekommissionen ændre reglerne

Her er hovedforslagene fra dagpengekommissionen til et nyt dagpengesystem:

Lettere genoptjening:

Ledige får lettere mulighed for at genoptjene dagpengeret og forlænge dagpengeperioden. En måneds arbejde som ledig vil give to måneders ekstra dagpengeret – dog vil man højst kunne forlænge sin dagpengeperiode med et år. I dag kræver det 12 måneders arbejde at genoptjene dagpengeret. Ændringen skal også gøre småjobs og kortere vikariater mere attraktive.

Lavere dimittendsats:

Dagpengesatsen for nyuddannede reduceres fra 82 pct. til 78 pct. af den maksimale dagpengesats på 17.918 kr. om måneden.

Karensdage:

Dagpengekommissionen foreslår indførelse af et antal årlige karensdage for ledige som finansiering af lettere genoptjening. Kommissionen er dog uenig om antallet af karensdage. Et flertal i kommissionen foreslår otte årlige dage, mens fagbevægelsens repræsentanter – LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey – kun vil være med til tre årlige dage uden dagpenge.

Man kan arbejde sig ud af karensdage ved 15 dages arbejde i løbet af tre måneder.

Dagpengebremse:

Et flertal i kommissionen foreslår en dagpengebremse, så man inden for en otteårig periode højst kan modtage dagpenge i to fulde år ad to omgange. Altså højst fire års dagpenge på otte år. LO og FTF støtter ikke dagpengebremsen.

Lempeligere beregning af dagpengesats og dagpengeforbrug:

Ledige skal ikke straffes økonomisk ved at tage kortvarige job til lav løn. Derfor vil kommissionen basere udregningen af den enkeltes dagepengesats på de "bedste" 12 af de seneste 24 måneders indkomst. Og forbruget af dagpengeret skal også opgøres mere lempeligt, så ledige ikke mister en hel uges dagpenge ved at tage arbejde i en eller to dage.

Indkomstbaseret dagpengeberegning:

I stedet for at tælle timer skal den enkeltes dagpengeberegning nu baseres på indkomst. Ideen er, at et træk på det såkaldte E-indkomstregister fremover skal lette dagpengeberegningen betydeligt. Der er dog endnu en række tekniske vanskeligheder, som skal overkommes, inden administrationen for alvor bliver lettere.

Færre mister dagpengeret:

Omkring 2.120 personer færre årligt ventes at falde ud af dagpengesystemet med dagpengekommissionens anbefalinger. Der knytter sig dog en vis usikkerhed til tallene.

Pris:

Den samlede pris for dagpengekommissionens anbefalinger ligger på godt 1,2 mia. kr. Et flertal i kommissionen finansierer alle ændringerne inden for dagpengesystemet, mens et mindretal bestående af LO og FTF kun vil betale halvdelen og sender en regning på 600 mio. kr. videre til politikerne.

Satsnedsættelsen for dimittender giver 300 mio. kr. til finansieringen.

Tre årlige karensdage giver 300 mio. kr. til finansieringen.

Den særlige dagpengebremse giver 50 mio. kr. til finansieringen.