Højere pensionsalder sender uventet milliardregning videre til virksomhederne
Regeringens planer om at hæve folkepensionsalderen til 68 år får uventede konsekvenser for arbejdsgiverne. Udgifterne til arbejdsskadeerstatninger ryger voldsomt i vejret i de kommende år, og regningen lander ét sted: Hos arbejdsgiverne.
Når et bredt flertal i Folketinget inden længe ventes at vedtage en forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030, lander en uventet milliardregning på arbejdsgivernes bord.
Højere folkepensionsalder betyder, at medarbejdere, der kommer alvorligt til skade på jobbet, skal have udbetalt arbejdsskadeerstatning i yderligere et år, inden de kan få folkepension. Det øger forsikringsselskabernes udgifter og dermed arbejdsgivernes forsikringspræmie.
Ekstraregningen vækker utilfredshed hos arbejdsgiverne.
»Det er svært at forklare en tømrermester, at han skal betale en højere arbejdsskadesafgift, når regningen ikke skyldes, at flere har fået en arbejdsskade. Det er ren teknik og en uhensigtsmæssig sammenkobling mellem arbejdsskadesystemet og nødvendige økonomiske reformer,« siger arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund.
Hun understreger, at arbejdsgiverne bakker op om højere pensionsalder, fordi det vil øge udbuddet af arbejdskraft, men det er uhensigtsmæssigt, at man dermed udskriver utilsigtede regninger til virksomheder via arbejdsskadesystemet – som det f.eks. er, når man opkræver arbejdsskadesafgiften bagudrettet. Højere arbejdsskadeafgift indgår som en del af ekstraregningen.
Ud over de forhøjede præmier til virksomhederne kommer øgede udgifter til hensættelser i forsikringsselskaberne, fordi medarbejdere, som allerede har fået udmålt erstatning, skal have lagt et år oven i deres erstatningsbeløb, og fordi solvenskravene til forsikringsselskaberne generelt er blevet skærpet.
Alt i alt vil regeringen sende en regning på godt 1 mia. kr. videre til arbejdsgiverne i 2015. I årene herefter vil ekstraregningen ifølge regeringens lovforslag varigt være på 175 mio. kr. om året. At den er særligt høj i 2015 skyldes hensættelserne.
Milliardregningen er dog næppe en engangsforestilling.
Baggrunden for at hæve folkepensionsalderen er velfærdsaftalen fra 2006, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Allerede nu er levealderen steget så meget, at folkepensionsalderen skal hæves igen i 2020 og i 2025. Hver gang vil solvenskravene betyde øgede hensættelser i milliardklassen. Ligesom den årlige ekstraudgift for arbejdsgiverne vil stige og skulle lægges oven i de første 175 mio. kr.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) undrer sig over kritikken.
»Lovforslaget kan ikke komme som nogen overraskelse for virksomhederne. Det ligger i direkte forlængelse af en bred politisk aftale fra 2006, og det er en god aftale for både dansk økonomi og danske virksomheder,« skriver beskæftigelsesministeren i et skriftligt svar.
