Per Stig Møller: Vi må omfavne Assad ligesom vi omfavnede Stalin mod Hitler

Terrortruslen tvinger Vesten i armene på Syriens diktator Bashar al-Assad, der har bombet sin egen befolkning med giftgas under landets borgerkrig, der hærger på sit fjerde år.

En umage form for alliance med Assad og hans russiske beskytter, Vladimir Putin, er nemlig den eneste vej mod en varig løsning i det krigshærgede land, som Islamisk Stat kontrollerer store dele af, siger den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Finans.

»Hvem vil angribe Vesten? Det vil Assad ikke. Vil IS? Ja, det har vi set, de vil. Og hvis vi gør som hidtil, så risikerer vi, at IS etablerer sig fast i store dele af Syrien - måske endda i hele landet. Akkurat som Taleban gjorde i Afghanistan,« siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister fra 2001 til 2010.

Hvis Vesten smider Assad på porten uden at have et alternativ, ender vi nemt med et nyt Libyen, der efter Moamar Gaddafis fald i 2011 er sunket dybere og dybere ned i en blodig borgerkrig, siger han.

Nato skal finde fælles fodslag med den russiske præsident Putin, der kan presse den syriske diktator til at gå med til en »overgangsregering og et frit valg, hvor Assad skal acceptere valgresultatet, hvis han taber.«

»Det har Assad tidligere sagt, at han er indstillet på, så her må man tage ham på ordet,« siger den 73-årige Per Stig Møller.

Vil det ikke forplumre billedet i resten af verden, hvis Vesten, demokratiets beskytter, nu samarbejder med en diktator, der har brugt giftgas mod sin egen befolkning?

»Ja, men det gjorde Stalin også, og vi samarbejdede med ham under 2. Verdenskrig mod Hitler. Vi må også tænke på vores egne befolkninger. Hvem vil os noget ondt, når det her er overstået? Det vil IS, hvis de ender med at stå tilbage. Det vil Assad ikke.«

»Jeg siger ikke, at vi skal bevare Assad, men at vi sammen med russerne skal skabe en alliance, som betyder, at diktaturet i Syrien afvikles, når man har banket IS ned.«

Vi er nødt til at indse, at noget af det, man gjorde galt i Irak, var at fjerne alle fra Saddam Husseins magtapparat, siger han.

»Pludselig var der ingen myndigheder, intet politi, ingen hær. Det medvirkede til det, vi oplever nu. Den fejltagelse skal vi ikke gentage,« siger han.

Han advarer samtidig kraftigt mod, at Nato øger krigsindsatsen i Syrien uden samtykke og tropper fra den arabiske verden. En ensidig vestlig optrapning vil opfattes som et »nyt korstog«.

»Det arabiske folk støtter ikke IS, men de støtter omvendt heller ikke, at Vesten går ind og rydder op i den arabiske verden. Nato kan engageres, men Den Arabiske Liga skal tilsvarende selv sætte soldater og fly ind,« siger han med reference til sammenslutningen af de 21 arabiske lande.

»Det er den eneste måde, hvorpå man kan rydde IS af banen. Og kun ved at hive araberne med ind i løsningen, så undgår vi et nyt IS eller et nyt sted, hvor IS kan prøve at slå til.«

Men er det ikke meget logisk, at Vesten selv tager affære, når det er Vesten, der angribes?

»Jo, men det er sandelig også dem, der angribes. Det, der foregår i Syrien, de kurdiske områder og i Irak, det berører jo først og fremmest dem selv. De har haft langt flere ofre, end vi andre har. De beder os altid om at komme ind: Det har de gjort i Afghanistan, Libyen og Syrien. De spørger: ”Hvornår kommer I?” Men hvorfor kommer de aldrig selv?« siger han.

Den franske præsident Hollande kaldte lørdag terrorangrebet for en krigshandling. Kommer en aktivering af Natos artikel fem på banen?

»Det kan det godt, men det kræver, at Frankrig beder om det. Jeg vil synes, det er udmærket, hvis der kommer en artikel fem ind.«

Natos artikel fem – den såkaldte muskertered – siger, at »et angreb på en allieret betragtes som et angreb på alle de allierede.« Reglen er ifølge Nato selv helt afgørende, da artiklen slår den »solidariske ånd i alliancen« fast.

Artikel fem er kun blevet aktiveret én gang, siden Nato blev stiftet i 1949: Efter angrebet på World Trade Center i 2001, der dræbte 2.977 og sårede mere end 6.000. Amerikanerne valgte dog at takke nej til en Nato-styret operation og etablerede selv en koalition af lande, der gik ind i Afghanistan.

Hvad er din vurdering som tidligere udenrigsminister: Er IS’ angreb stort nok til, at den franske præsident vil udløse muskertereden?

»Ja, altså, hvis Hollande virkelig mener, at nu er det krig - og det ord bruger han – så kan Frankrig ikke klare IS alene. Og så skal de aktivere muskertereden.«

En aktivering af artikel fem sætter vel den danske indsats i et helt andet lys. Så kan vi ikke længere snakke kun fly, men hvad vi er forpligtede til i henhold til alliancens militære behov?

»Ja, så skal vi gøre det, som Nato-kommandoen bliver enige om.«

Hvad kan det være?

»Det vil jeg meget nødig definere nu. Om det er en radarstation, specialstyrker, flåden, fly eller infanteri, det kan jeg ikke vide. Det afhænger af, hvad Nato beder om, og hvad de andre stiller med.«

Alle muligheder er dermed åbne?

»Ja, vi har jo sørget for, at det danske forsvar er i stand til at levere på både gynger og karruseller.«