Politik

EU's bank klar til rollen som ny superlobbyist

I forsøget på at lokke bl.a. de danske pensionskasser med i den såkaldte Juncker-plan står den Europæiske Investeringsbank klar til at sparke politiske døre ind. Også i Danmark.

Artiklens øverste billede
Jan Vapaavuori sidder nu som næstformand i den magtfulde Europæiske Investeringsbank og er sammen med banken klar til at indtage rollen som superlobbyist. Her ses han til højre, sammen Finlands statsminister, Alexander Stubb, efter dennes valgsejr i juni 2014.

EU’s bank, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), står klar til at vride armen om på ryggen af danske politikere for at sikre sine investeringer i den såkaldte Juncker-plan.

Banken er tiltænkt en central rolle som administrator af Juncker-planen, der skal skabe investeringer i EU for mere end 2.345 mia. kr. i f.eks. energi- og transportsektoren. EIB skal vurdere projekterne, investere eller låne til dem og stille garantier for dem, så andre investorer også vil deltage.

Men en anden rolle bliver tilsyneladende også at påvirke den politiske proces, hvor man har investeret, så pludselige lovændringer ikke forringer værdien af projekterne. Det siger EIB's næstformand, finnen Jan Vapaavuori til Finans.

»Hvis vi låner en masse penge til en række projekter og så pludselig står over for lovændringer eller en trussel om lovændringer, så vil vi selvfølgelig - som enhver anden – prøve at påvirke lovgiveren. Det gælder selvfølgelig kun for investeringer, som vi har været med til at finansiere,« siger Jan Vapaavuori.

»Det er aldrig en garanti, at der ikke kan ske lovændringer, der rammer projekter, som vi har været involveret i. Men vi er en stærk spiller og ejet af lovgiverne selv, så vores stemme kunne have vægt i nogle tilfælde,« fortsætter han.

Den mere aktivistiske indgang kan bl.a. betyde indblanding i dansk energipolitik.

EIB spyttede for nyligt omtrent 550 mio. kr. i danske Copenhagen Infrastructure Partners, der bl.a. vil investere i vindmølleparker herhjemme og i Europa. Man er også i færd med at godkende investeringen i et biogasanlæg herhjemme. Regeringen håber at få op mod 4,5 mia. kr. fra bl.a. Juncker-planen til sin forbindelse over Femernbæltet.  

EU har været meget interesseret i få både ATP og Pensiondanmark med i Juncker-planen, og EU’s kommissær for vækst og investeringer, den tidligere finske statsminister Jyrki Kataine, mødtes tidligere på året med begge selskabers topchefer.

De store danske pensionsselskaber har dog indtil nu været tilbageholdende, fordi man bl.a. er bange for pludselige lovændringer, der vil forringe værdien af investeringerne.

Det har man set i Spanien for nylig, da en pludselig regelændring inden for energisektoren blev et rap over fingrene for mange investorer i landets vindsektor. Også i Storbritannien er det blevet til pludselige regelændringer, som bl.a. har kostet DONG milliarder.

Som det er i dag, kan EU og EIB dog ikke levere den fornødne garanti, og pensionskasser som ATP kigger derfor fortrinsvist på projekter i Nordeuropa, hvor det politiske klima er mere forudsigeligt, ifølge Carsten Stendevad, adm. dir. for ATP.

»Der er én risiko, vi har det meget svært med, og det er lovgivningsmæssig risiko. Det er ren gift for investorer som os. Man skal ikke andet end at diskutere lovændringer, så bliver det meget svært for os at lave investeringerne,« sagde Carsten Stendevad på en konference mandag.

For Jens Joel, energiordfører for Socialdemokraterne, vil EIB's nye aktivistiske linje ikke gøre den store forskel. Banken vil blot være endnu en investor med en interesse i at påvirke lovgivningen inden for f.eks. den grønne omstilling.

»Vi lytter også til ATP og til alle mulige andre tålmodige penge. Det vil vi også gøre med EIB. Når investorer siger, at vi har brug for langsigtede stabile rammer, så er det ofte rigtigt. Men vi lytter ikke mere til EIB end andre. Det er ikke sådan, at EIB får en anden og privilegeret adgang, som kan stoppe eller nedlægge veto omkring en beslutning,« siger Jens Joel.

Heller ikke Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, regner med at give EIB nogen nævneværdigt vægt i den politiske proces.

»Det er legitimt nok at vedkommende vil præge lovgivningen. Det er fornuftigt nok set med deres øjne. Men jeg vil være meget skeptisk, hvis de ringede til mig,« siger Kenneth Kristensen Berth.

EIB åbnede mandag et kontor i København som led i bankens politik for at øge sin tilstedeværelse i alle EU's medlemsstater.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.