Politik

Erhvervslivet må vente mindst et år på reform af erhvervsskat

Interview: Der bliver først indkaldt til forhandling om fremtidens erhvervsskat næste efterår, fastslår skatteministeren, der nu udvider erhvervsbeskatningsudvalgets arbejde i jagten på flere udenlandske investorer.

Artiklens øverste billede
Skatteminister Karsten Lauritzen udskyder erhvervsbeskatningsudvalgets deadline til august 2016 og bebuder en reform af erhvervsskatter inden udgangen af næste år.

Skatteminister Karsten Lauritzen sætter nu endelig deadline for udvalget, som skal finde nye skatteløsninger til erhvervslivet: August 2016 skal anbefalingerne ligge på ministerens bord.

»Det er regeringens ambition at lave en erhvervsbeskatningsreform i 2016, og jeg håber, vi kan indkalde til forhandlinger i slutningen af næste år,« siger Karsten Lauritzen.

Kort efter, han indtog skatteministertaburetten, udskød han erhvervsbeskatningsudvalgets arbejde, der oprindeligt skulle være i mål i år. Men nu får de indtil sommer næste år.

»Vi vil udvide det område, som udvalget undersøger, og derfor får de mere tid,« siger Karsten Lauritzen.

Det er især udenlandske investorer, som skatteministeren håber, udvalget kan finde vejen til, og samtidig tillader han, at erhvervsbeskatningsudvalget må sprænge den økonomiske ramme.

»Vi lægger op til, at udvalget kan fremlægge forslag, der ligger ud over rammen, fordi jeg synes, at det er vigtigt, vi får noget gennemarbejdet, så jeg kan udstikke en retning. Den vil jeg så prøve at skabe bred tilslutning til, men det er ikke sikkert, at vi kan komme i mål,« fortæller Karsten Lauritzen.

Med vækstpakken fra juni 2014 vedtog en bred politisk kreds at nedsætte udvalget, der har en ramme på 210 mio. kr. årligt fra 2016 til en reform af erhvervsskatterne.

Vi lægger op til, at udvalget kan fremlægge forslag, der ligger ud over rammen, fordi jeg synes, at det er vigtigt, vi får noget gennemarbejdet, så jeg kan udstikke en retning.

Karsten Lauritzen, skatteminister

En ramme som flere erhvervsorganisationer har skudt ned, da de mener, at der skal langt større økonomiske muskler til. Især skriger nogle organisationer og virksomheder på en lavere kapitalskat, der kan gøre det mere attraktivt for udlændinge at placere penge i herhjemme.

I Danmark ligger kapitalindkomstskatten i dag på 42 pct., mens den i Sverige er 30 pct. og i Norge 28 pct. Skal Danmarks skat sænkes til nabolandenes niveau?

»Det handler om global skattekonkurrence, så selvfølgelig kigger man på, hvad der sker i f.eks. Tyskland, men hvad udvalget anbefaler, ved jeg først, når de er færdige med arbejdet. De skal have frie hænder til at pege på det mest effektive, og så er det min politiske opgave at finde ud af, hvad der er mest gangbart,« siger Karsten Lauritzen

Landets største erhvervsorganisation, DI, har tidligere foreslået, at den danske kapitalskat sænkes til 32,9 pct. Et forslag, der vil koste 1,3 mia. kr.

»Det ville kræve en større økonomisk ramme end den, der er sat af med aftalen om Vækstpakke for juni 14,« konstaterer skatteministeren, der dog er villig til at høre udvalgets pris.

»Vi vil vide; hvis man skal gøre det rigtige, men det koster noget mere, hvad er det så, vi skal? Så er det min opgave at finde pengene, og hvor de skal bruges,« fortsætter han.

Der har før været tale om erhvervsbeskatningsreform allerede til foråret. Hvorfor udskydes den?

»Hvis man kigger på, hvad der skal ske på skatteområdet til foråret, så er der en lang række store ting. Her er en skattereform hovedprioriteten, og der skal laves nyt system til ejendomsvurderinger, og det er to store opgaver. Så for at være helt ærlig er der grænser både i forhold til forberedelsesarbejde, men også hvad der er muligt politisk,« erkender Karsten Lauritzen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.