Velux-chef: Vi stemmer ja i morgen i kampen mod IT-kriminalitet

For den globale, danske vinduesfabrikant Velux Gruppen er et ja i folkeafstemningen torsdag nødvendig for at vinde krigen mod cyber kriminalitet.

Virksomheden med salgskontorer i omtrent 40 lande oplever ifølge adm. dir. Jørgen Tang-Jensen mindst et par hackerangreb om måneden. Angrebene har til formål at stjæle forretningshemmeligheder, at lukke virksomhedens funktioner ned eller er simple forsøg på at franarre penge ud af virksomhedens medarbejdere, fortæller han.

Problemet er blevet meget større de seneste år, og derfor er det vigtigt at fastholde Danmarks fuldgyldige medlemskab af Europol, som står i spidsen for EU’s indsats mod cyber kriminalitet, mener Jørgen Tang-Jensen. Og det kan man kun sikre, hvis der kommer et flertal i folkeafstemningen for at ja på torsdag, vurderer han.

»Det er et konstant kapløb med forbryderne. Hvis vi skal have en chance for at vinde det kapløb, skal vi som minimum stå sammen i Europa. Og det betyder med andre ord, at vi skal være fuldgyldigt medlem af Europol,« siger Jørgen Tang-Jensen.

Jørgen Tang-Jensen tilslutter sig med sin anbefaling en lang række af erhvervsledere, erhvervsorganisationer og fagbevægelser, der ser fordele for erhvervslivet ved et ja. Omtrent 14 af de 22 retsakter, der skal stemmes om, er relevante for erhvervslivet, vurderer bl.a. industriens interesseorganisation DI.

Ved et nej står Danmark til at miste sit medlemskab i Europol i 2017. Bl.a. Dansk Folkeparti, som anbefaler et nej, mener dog godt, at man kan få en aftale om at blive i Europol alligevel. Alternativt har partiet foreslået, at man laver en separat folkeafstemning om kun Europol-samarbejdet, før Danmark mister medlemskabet.

Partierne på Ja-siden og en række eksperter har dog været skeptiske overfor begge forslag og mener, at der er stor usikkerhed omkring det. Heller ikke Jørgen Tang-Jensen vil sætte sin lid til det.

»Der er ikke nogen, der har en erfaring med parallelaftaler, der virker, som var man medlem. Hvis vi tager Norge, som har en specialaftale - den glæde Norge har af det, er ikke nær på højde af det, vi har, via det fuldgyldige medlemskab,« siger Jørgen Tang-Jensen, der sidder i DI’s erhvervspolitiske udvalg.

Problemet med cyber kriminalitet er voksende for hele det danske erhvervsliv.

I en spørgeundersøgelse fra forsikringsselskabet Codan for nylig fortalte næsten en tredjedel af virksomhederne i hovedstadsområdet, at de har været udsat for it-kriminalitet i 2014. For en femtedel af de virksomheder, der var blevet hacket, havde it-angrebet kostet over 200.000 kr.

Selv en af landets største interesseorganisationer, Dansk Erhverv, blev for nylig ramt af et hacker-angreb. På blot en halv time havde et virusangreb fastfrosset 2.751 filer på organisationens computere, fortalte organisationen til Danmarks Radio.

Hvis filerne skulle låses op igen, så ville det koste 300 dollars per fil, eller hvad der svarer til cirka 2.000 kr, ialt et krav på 5,5 mio. kr.

I Velux får selskabets finansfolk flere gange om måneden f.eks. emails, som ser ud til at komme fra deres chef og som under forskellige påskud pålægger dem at udbetale store beløb, fortæller Jørgen Tang-Jensen.

»Det er noget alle større virksomheder ser som et stadig stigende problem. Der er indsigtsfulde folk i politi og efterretningsvæsen, der siger, at et fuldstændig og uindskrænket medlemskab af Europol er nødvendig for at bekæmpe det her,« siger Jørgen Tang-Jensen.

Juraprofessor Lars Bo Langsted er leder af Aalborg Universitets eget center for grænseoverskridende kriminalitet og cybercrime. Han er også lige blevet medlem af Academic Advisory Network, en tænketank tilknyttet til Europols center for cyber kriminalitet, EC3.

Han nikker genkendende til Velux’s problem med tiltagende cyber kriminalitet og til argumentet om, at Danmark ikke bør stå udenfor Europol-samarbejdet. Men han mener ikke nødvendigvis, at danske virksomheder og forbrugere er prisgivet internettets luner, hvis det bliver et nej til afstemningen.

Europol er meget vigtig i kampen mod cyber kriminalitet, vurderer han. Organisationen indsamler og udveksler information, koordinerer en lang række indsatser og lægger pres på medlemslande, for at gøre noget ved problemet. Alt sammen noget som vil være svært for Danmark at undvære, mener han.

Men et nej vil ikke betyde, at vi bliver sendt helt ud i kulden, vurderer han. Der vil nok være en overgangsordning indtil 2017 og til sidst en aftale, mener han. Men det vil ikke blive det samme som at være fuldgyldigt medlem.

»Det ville ikke betyde, at vi skulle være alene om det. Men det er klart, at den europæiske indsats mod cyber kriminalitet er via Europol, og der er samlet en masse viden at trække på. Den kan vi trække på i dag, fordi vi er medlemmer på fuldgyldigt basis, og det ville vi ikke være, hvis det bliver et nej. Vi ville være afhængige at finde en samarbejdsform, og det ved vi ikke, hvordan det kommer til at se ud,« siger Lars Bo Langsted.

Norges specialaftale med Europol betyder ifølge DI, at landet skal anmode hver gang man f.eks. vil søge i organisationens databaser, og det kan tage dage. Giver søgningen ikke resultat, må man anmode om en ny søgning, og det tager endnu længere tid. Det gør processen langsom.

»Det svarer til, at når du skal tjekke Google, skal du bede en kollega om lov, når han har tid,« siger Trine Thygesen Vendius, post.doc. ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Hun afleverede for nylig sin afhandling om netop cyber kriminalitet og Europol.

Hun vil dog heller ikke trække valget mellem et nej og kampen mod cyber kriminalitet lige så hårdt op som Jørgen Tang-Jensen.

»Det er rigtigt nok, at hvis vi ryger ud af samarbejdet, har vi ikke den direkte adgang til det center i Europol, som beskæftiger sig med cyber kriminalitet. Så kommer vi til at mangle den ekspertise, som man bygget op på området,« siger Trine Thygesen Vendius.

»Men skal man se helt overordnet på det, så er cyber kriminalitet ikke et europæisk, men et globalt problem. Skulle det ske, at vi røg ud, så ville vi kunne gå ad nogle andre veje. Men Europol har både penge og EU-lovgivning i ryggen og kan således være med til at lægge pres på medlemslandene om at gøre noget ved problemet i Europa,« fortsætter hun.