SF vil have Søren Pind i samråd om masseovervågning

Hvilket retsgrundlag sker det på, når den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvåger personer i Danmark? Sker det på baggrund af de danske retsprincipper, eller har USA lov til at overvåge til højre og venstre, uden at offentligheden har nogen chance for at vide hvorfor?

Det er blot et af de spørgsmål, der rejser sig oven på Jyllands-Postens artikel om den danske konvertit Kenneth Sørensen. Her bliver det forklaret, hvordan NSA har optrevlet et muligt terrornetværk ved brug af masseovervågning - bl.a. af danske Kenneth Sørensen - og altså ikke gennem målrettet overvågning af mistænkte terrorister.

Politiets Efterretningstjeneste har forklaret, at samarbejdet med udenlandske efterretningstjenster foregår »efter reglerne i den danske retsplejelov«. Men det er ikke forklaring nok, mener SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen, som efter juleferien vil have justitsminister Søren Pind i samråd.

»Ministeren bliver nødt til at forklare, præcis hvilke dele af retsplejeloven, det er, at man dækker sig ind under, og hvordan samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste er kommet i hus,« siger hun.

SF mener, at det er på tide at begynde åbent at diskutere, hvordan balancen mellem at lade efterretningstjensterne gøre deres arbejde i fortrolighed og stadig beholde borgernes retssikkerhed skal være.

»Vi må til at tage diskussionen om, hvor megen magt vi giver udenlandske efterretningstjenester på dansk jord. Det duer ikke, at ministeren siger ”stol på mig, jeg er minister”. Vi må som folketingsmedlemmer have vished om, hvilke principper en sådan overvågning sker på,« siger Lisbech Bech Poulsen.

Også Alternativets retsordfører, Josephine Fock, mener, at der skal være større åbenhed om, hvad USA foretager sig af overvågning i Danmark.

»Regeringen bør kunne svare på, hvilke principper USA opererer efter på dansk jord. Vi skal kunne stole på, at der er en retssikkerhed, som bliver overholdt, og regeringen har en forpligtelse til at fortælle, hvilken aftale man har med USA,« siger hun og peger på, at det er et problem, at man ikke ved, om der har været en dansk dommerkendelse på plads, inden NSA begyndte at indsamle data om personer i Danmark.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ræsonnerer man anderledes. Retsordfører og gruppeformand Peter Skaarup mener således, at regeringen gør det rigtige, når man vælger ikke at udlevere oplysninger om Danmarks samarbejde med USA.

»Hvis man tvinger de relevante myndigheder til at gå ud med alle oplysninger, er der en risiko for, at de onde kræfter vil vinde på det. Jeg har stor tillid til, at PET gør det rigtige og holder sig inden for rammerne i retsplejeloven,« siger Peter Skaarup, som mener, at terroristerne i løbet af de senere år er blevet mere »sikkerhedsbevidste« og opmærksomme på, at de kan blive overvåget.

Netop derfor er det vigtigt for myndighederne at holde kortene tæt til kroppen og ikke gå ud og fortælle for bredt, hvordan overvågningen bliver foretaget.

»Det kunne være en spændende viden at have, men det rummer et problem: Skal vi have den viden, så får dem, vi bekæmper, også den viden,« siger han.

Ifølge flere eksperter, Jyllands-Posten har talt med, er det mere end tvivlsomt, om offentligheden nogensinde vil få indblik i, hvad NSA foretager sig på dansk jord - og hvilket samarbejde Danmark har med USA.

»Vi ser gang på gang, at de vestlige landes efterretningstjenester og deres regeringer lukker ned, når det handler om deres samarbejde med NSA,« siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.