Rød profil: Tving arbejdsgiverne til at betale til flygtningefond

En »flygtningefond«.

Sådan lyder et konkret nyt forslag fra en af venstrefløjens mest markante stemmer, forfatter og tidligere betonarbejder Jakob Mathiassen, midt under regeringens vanskelige trepartsforhandlinger.

Alle virksomheder skal tvinges til at spytte et beløb i kassen alt afhængig af deres årlige antal producerede timer eller omsætning. De virksomheder, som tager en eller flere flygtninge ind, får derefter udbetalt penge fra fonden til at dække en del af lønnen.

På den måde tvinger man alle virksomheder til at tage ansvar for at sluse flygtninge ind på jobmarkedet, og dem, der løfter mest, belønnes mest, siger Mathiassen.

»Det er arbejdsgiverne, der skal bære det økonomiske ansvar, fordi det er deres skuldre, der er brede nok til det,« siger den mangeårige betonarbejder Jakob Mathiassen, der for alvor fik en plads i samfundsdebatten, da han i 2011 udgav den anmelderroste bog 'Beton – fortællinger fra skurvognen' om dagligdagen i bunden af lønpyramiden.

Opfølgeren 'Kamppladser' (2014) er en skarp kritik af, hvordan EU's østudvidelse har fået tusindvis af billige arbejdere til at strømme til landet. Det har ifølge Matthiassen presset jobsikkerheden og lønnen på danske byggepladser i bund. De to bøger har gjort ham til en af de mest betydningsfulde stemmer for den hvide arbejderklasse.

»Hvis de mange flygtninge får lov til at rykke ind på lavere løn, så placerer man 100 pct. ansvaret for integrationen på lønmodtagernes skuldre. Men det er altid i de almennyttige boliger og på de ufaglærte arbejdspladser, at integrationen altid skal ske. Der er brug for, at arbejdsgiverne tager et større ansvar,« siger han.

Han forventer, at lønningerne blandt de danske ufaglærte »uden tvivl« kommer under pres, hvis man sluser tusindvis af lavtuddannede flygtninge ind på jobmarkedet, siger han.

»Hvordan fanden skal ufaglærte arbejdere konkurrere med ufaglært arbejdskraft, hvis ikke på lønnen? De er jo formodentligt lige så dygtige til at passe en traktor, som de danske ufaglærte. Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, når der kommer så mange nye til,« siger den 38-årige debattør, der i øjeblikket lave et analyseprojekt for fagforbundet 3F, og heller ikke lægger skjul på, at han »altid har stemt til venstre for midten.«

Statsministeren forsøger i disse uger at få arbejdsgiverne og fagbevægelsen til at lande en trepartsaftale, der får flere flygtninge ind på jobmarkedet, og letter presset på de offentlige kasser. Den årlige udgift til integration ventes at løbe op i 6,5 mia. kr. i år, en tredobling på blot tre år, oplyser statsministeriet. Hvis man får blot hver anden flygtning i job, så forbedres de offentlige finanser med 2,5 milliarder kroner, viser statsministeriets tal.

Asylkrisens omfang fik den tidligere socialdemokratiske minister, Carsten Koch, til at efterspørge »utraditionelle løsninger« i Politiko søndag. Den borgerlige tænketank Cepos argumenterer kraftigt for en indslusningsløn på 70 kr., og fagboss i FOA Dennis Kristensen foreslog fredag at køre flygtninge ind på jobmarkedet med en form for elevløn i en periode.

Kristian Thulesen Dahl (DF) sagde lørdag, at han ønskede, at forhandlingerne strander. Han mener, at danske lønmodtagere står til at tabe på en aftale. Deler du den bekymring?

»Jeg deler bekymringen for, at danske ufaglærte - hvor der i forvejen er for få job - risikerer at betale regningen, hvis der kommer en negativ løndannelse. Og det vil der bare være, når der kommer flere ufaglærte til Danmark. Det kan man ikke undgå. Det har han ret i. Men at håbe, at forhandlingerne bryder sig sammen, er forkert. For der er jo brug for, at de her mennesker sluses ordentligt ind på arbejdsmarkedet. De er her jo. Vi kan ikke komme af med dem. Hvor skulle de sendes hen? Tilbage til en borgerkrig eller Tyrkiet, som ikke vil have dem?« siger Jakob Mathiassen.

Virksomhederne vil nok være skeptiske. Hvorfor skal de betale regningen?

»De har de bredeste skuldre, og jeg håber, at de vil løfte deres ansvar. Og hvis du kigger på direktørlønningerne, så har de haft tocifrede vækstrater de sidste mange år. Det er der ingen lønmodtagere, der kan prale af. Det vil være fair, at de bar den her byrde, som vi står i.«

Men hvorfor skal arbejdsgiverne betale 120 kr. for en person, der ikke er det værd?

»Det er derfor, at jeg siger, at man skal lave en refusionsfond, hvor alle arbejdsgivere betaler ind. Hvis du ansætter en flygtning til en ordinær, overenskomstmæssig løn, så kan du hæve penge i en periode fra flygtningefonden. Så bliver det ikke dyrt for dig, når du tager et ekstra ansvar.«

»Det er også en ren humanitær forpligtelse. En overenstkomstmæssig løn er ikke et liv på den grønne gren. Tag eksempelvis byggeriet, her er den kun 120 kr. Så lever du jo ikke godt. Arbejdsgivere skulle selv prøve at leve på 120 kroner i timen, så ville de opdage det med det samme. Der er alle mulige grunde til at stritte imod, at der kommer en indslusningsløn, der ligger under mindstelønnen. Det er humanitært forkasteligt, og det vil ødelægge livet for de danske ufaglærte. Sådan er det bare.«