EU vil tvinge virksomheders skattebetalinger frem i lyset

EU-Kommissionen forsøger at ramme multinationale selskabers kreative skatteplanlægning med et forslag, der vil tvinge virksomhedernes skattebetalinger frem i lyset.

Det fremgår af et direktivforslag, som EU-kommissionen har offentliggjort tirsdag.

Kommissionen foreslår, at alle virksomheder med en omsætning på over 750 mio. euro om året skal offentliggøre skattebetalinger på landebasis, så offentligheden får indsigt i, om virksomhederne også betaler skat dér, hvor de har deres aktiviteter.

Det vurderes, at EU’s medlemslande årligt går glip af 50-70 mia. euro i skattetænkning, så som at kanalisere overskud til lavskattelande.

Udspillet har fået ekstra opmærksomhed på grund af sagen om de lækkede skattelypapirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der har skabt fornyet pres mod skattely.

Men allerede nu kritiseres Kommissionens forslag for ikke at være vidtgående nok.

Dels på grund af omsætningsgrænsen på 750 mio. euro, der ifølge kritikerne vil ramme for få virksomheder (omkring 80 i Danmark), dels fordi oplysningskravet ikke omfatter alle lande.

Udspillet lægger således op til, at der kun skal ske land-for-land-rapportering inden for EU plus en række lande og jurisdiktioner uden for EU, som kan karakteriseres som skattely.

»Jeg synes, man misser den mulighed, som Panama-papirerne har skabt, og den frustration, der er over brugen af skattely. Dermed misser man muligheden for for alvor at gribe fat om selskabers aggressive skatteplanlægning,« siger politisk chef i udviklingsorganisationen IBIS, Lars Koch.

Lars Koch mener, at land-for-land-rapporteringen skulle have omfattet alle lande, og han beklager, at man fratager udviklingslandene chancen for at få indsigt i, hvor mange penge multinationale selskaber lægger i skat landene.

Markus Meinzer er direktør i organisationen Tax Justice Network, og han er heller ikke imponeret.

»Problemet er, at der ikke er enighed om, hvordan vi definerer skattely. Der vil formentlig ikke være krav om rapportering fra USA, Hongkong eller britiske territorier. Derfor vil det ikke være effektivt, og det her er ren symbolpolitik, som bruges trækkes tilbage med det samme,« siger han.

Jonathan Hill, EU’s kommissær på det finansielle område, forsvarer udspillet.

Ved en pressebriefing i Strasbourg påpegede han tirsdag, at forslaget først og fremmest skal sikre, at offentligheden og pressen kan kigge selskaber over skulderen.

Bl.a. vil større selskaber skulle lægge informationer på nettet om, hvor meget skat de har betalt i det pågældende land i et givent år, men også hvor meget skat, de samlet set har betalt uden for EU.

»Skattesystemet er blevet så kompliceret, at det giver mening at bruge en masse tid for virksomheder at lave skattetænkning, frem for at tænke over, hvordan de forbedrer deres service, produkter og kundepleje. Men her kan mere gennemsigtighed hjælpe,« siger Jonathan Hill.

Han tilføjer, at Kommissionen nu i samarbejde med EU-lande vil udarbejde en liste over skattely baseret på fire kriterier, herunder gennemsigtighed, G20-kriterier, OECD-kriterier og standarder fra Financial Action Task Force (FATF), som siden 1989 har forsøgt at få lande til at samarbejde mere på området.

Dette har kommissionen uden held tidligere forsøgt at få EU-lande til at enes om, og det er langt fra sikkert, at det lykkes denne gang, selvom Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble og hans franske kollega Michel Sapin mandag begge erklærede støtte til at lave en fælles liste over skattely.

Hill forsvarer også omsætningsloftet på 750 mio. euro, som afgør hvilke virksomheder, der skal deltage. På den måde bebyrder det ikke små- og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcerne til at hyre dyre skatteadvokater, hvilket også vil skabe mere lige konkurrence.

»Jeg er en person, der er skamløst pro-business og pro-konkurrence, men det bør ske ud fra produkt-innovation og kundetilfredshed frem for at handle kreativ skatterådgivning,« lød det fra Hill.