Hærgede asylsøgere en ejendom, eller var det bare almindelig slitage?

Feriecentret i den lille by Brøns mellem Ribe og Tønder bliver ikke klar til at tage imod nye gæster de første par dage.

I gården uden for den trelængede ejendom ligger flere ødelagte møbler, tæpper og et enkelt maleri.

Inden for er ejeren, Alice Lauridsen, i gang med at male en væg. Hun udlejede i november sin ejendom til brug for et asylcenter, og frem til den 5. april boede der 100 asylsøgere.

Den udlejning fortryder hun i dag.

Torsdag fortalte hun til avisen BT, hvordan ejendommen var blevet raseret af asylsøgerne, der angiveligt skulle have tisset på gulvtæpperne og lavet bål inden for. Hun viser ind på ét af værelserne, hvor der er smeltet et rundt hul med en diameter på 20 cm ned i gulvtæppet. Det samme er tilfældet på flere andre af de i alt 20 værelser. Det bedste bud, hun har fået på årsagen til hullerne, er, at beboerne tændte kul til brug for vandpiber i en skål, der har stået direkte på tæppet.

Desuden peger hun bl.a. på ødelagte døre og låse, der tilsyneladende er forsøgt brækket op, buler i køleskabet, dybe revner i trægulvene i fællesrummet, et smadret vindue og vandskader.

Spørgsmålet er, om det er værre, end man skulle forvente, når 100 mennesker har boet i en ejendom i næsten fem måneder?

Alice Lauridsen er ikke i tvivl:

»Jeg er selv ejendomsmægler, og det her er langt fra almindelig brug. Det ligger til den side, der hedder hærværk,« siger hun, der fortæller, at hun var forbi ejendommen flere gange om ugen.

Rulleskøjter og røg

Her så hun angiveligt børn, der kørte på rulleskøjter inde i bygningen, hvor der også trods et forbud blev røget tæt. I weekenden kom beboere fra de omkringliggende asylcentre og holdt store fester, fortæller hun.

»Jeg prøvede at sige det til centerledelsen, men jeg fik bare at vide, at jeg ikke skulle tage mig af det, fordi jeg ville få erstattet de ødelagte ting. Men hvis de havde grebet ind, kunne man jo have sparet mange skattekroner, der kunne være brugt på gamle og syge mennesker i stedet,« siger Alice Lauridsen.

Det er Tønder Kommunes asylafdeling, Asyl Syd, der har drevet asylcentret, og her kan fagchef Lars Møldrup slet ikke genkende billedet af asylsøgerne som vandaler, der har raseret det hele. Ifølge ham var der dagligt personale til stede og løbende kontrol med ejendommen, som ikke er mere medtaget, end man skulle forvente.

»Det er ikke korrekt, at der er blevet lavet hærværk på bygningen. Der er ting, der er blevet slidt, og der er også ting, der er blevet mere slidt, end hvis det var almindelig feriebrug i en uge, men det er helt normalt, når der er 100 mennesker samlet 24 timer i døgnet i en længere periode,« siger Lars Møldrup, der afviser, at der har skullet være tændt bål indenfor, og at gulvtæpper og madrasser er brugt som toiletter. Det var børnefamilier, der boede på centret, og derfor er det muligt, at mindre børn har tisset i sengen, tilføjer han.

Det er Udlændingestyrelsen, der formelt set stod som lejer. Styrelsen har via en rådgiver fra et arkitektfirma synet ejendommen og opgjort udgifterne til istandsættelse og anskaffelse af nyt inventar og møbler til 560.000 kr. Alice Lauridsen kræver derimod over det dobbelte – 1,35 mio. kr. – som, hun mener, er prisen for at bringe ejendommen tilbage til den stand, som hun udlejede den i.

Lars Møldrup peger på, at de 560.000 kr. svarer til et gennemsnit på 5.600 kr. for hver af beboerne, hvilket ifølge ham ikke vidner om unormalt store ødelæggelser.

»Jeg har selv prøvet at skulle fraflytte en lejlighed, og det kostede mig noget mere end 5.000 kr.,« siger han.

Alice Lauridsen har fået 1,1 mio. kr. i alt for fem måneders husleje. Det svarer ifølge Udlændingestyrelsen til 2.813 kr. i årlig leje pr. kvadratmeter. For den kvadratmeterpris kunne man købe et hus i området, men Alice Lauridsen mener alligevel, at det var en dårlig forretning.

»Jeg har fået en fin betaling, og havde huset ikke været ødelagt for 1,3 mio. kr., så havde jeg heller ikke brokket mig,« siger hun.

Styrelse: Ingen fortilfælde

Spørgsmålet er, om sagen fra Brøns er et enkeltstående tilfælde? Kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen oplyser, at man de seneste to år har indgået op mod 100 lejemål, og at der i en håndfuld tilfælde har været tvister med udlejeren om udgifter, men at det er afsluttet på mindelig vis.

»Vi har ikke i de seneste år set et fortilfælde som i Brøns,« udtaler han.

Hos Sammenslutningen af Private Udlejere (SAPU) er indehaver Mark Jensen derimod ikke overrasket over, at der opstår sådanne sager. SAPU har i årevis advaret medlemmerne mod at udleje boliger til kommuner og dermed asylsøgere.

»Problemet er, at de personer, der bebor lejemålet, ikke selv hæfter for det. Ansvaret er i stedet parkeret ved kommunen eller Udlændingestyrelsen, og derfor er der ikke noget økonomisk eller juridisk incitament for lejeren til at skulle passe på lejemålet,« siger Mark Jensen.