Fortsæt til indhold

Udkantsdanmark skrumper: Ministeren jubler, men eksperter er skeptiske

Befolkningstallet stiger igen i en række af de danske yderkommuner. Erhvervsministeren jubler over udviklingen, mens eksperter er skeptiske over for konklusionen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen glæder sig over, at befolkningstallet igen stiger i en række yderkommuner. »Dette viser, at det kan lade sig gøre at have et Danmark i balance,« siger ministeren.
Politik

Flere års tilbagegang i befolkningstallet i landets land- og yderkommuner er nu på retur.

Sådan lyder konklusionen i en ny redegørelse om landdistrikterne, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har afleveret til Folketinget.

»Vores landdistrikter er begyndt at udvikle sig i en positiv retning. Det er helt nyt i forhold til de tal, som vi har set gennem de seneste mange år. Det er især glædeligt, at befolkningstallet er stigende i en lang række af vores landdistriktskommuner,« siger Troels Lund Poulsen, der bl.a. peger på, at de stigende boligpriser i landets største byer, får danskerne til at søge mod landkommunerne.

Mens mange af landets kommuner mistede indbyggere i perioden 2007-2014, har flere kommuner inden for de seneste to år vendt udviklingen og kan igen notere fremgang i befolkningstallet, viser redegørelsen.

En række kommuner i Nordvestjylland og i det sydlige Danmark oplever dog fortsat en tilbagegang i befolkningen.

Alligevel mener erhvervs- og vækstministeren, at det går den rigtige vej.

»Dette viser, at det kan lade sig gøre at have et Danmark i balance, og at det ikke kun er i de store byer, at befolkningsudviklingen finder sted,« siger Troels Lund Poulsen.

Høgni Kalsø Hansen, lektor på Københavns Universitet, mener, at man skal være påpasselig med at konkludere for meget på baggrund af tallene.

»Man skal være forsigtig med at konkludere for meget på baggrund af få år. Vi har haft syv-otte år med en kontinuerlig nedgang i befolkningstallet, og mange af kommunerne vil stadig have en tilbagegang i forhold til dengang, det begyndte,« siger Høgni Kalsø Hansen.

Redegørelsen peger på, at der er flere årsager til befolkningstilvæksten i et stigende antal kommuner – herunder fødselsoverskud, ændringer i forholdet mellem tilflytning og fraflytning, samt de asylansøgere og familiesammenførte, der er kommet til landet.

Især det sidste punkt er ifølge Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videnscenter, vigtigt for at forstå stigningen i befolkningstallet i en række jyske yderkommuner.

»Hvis du kommer ud i de mere traditionelle yderområder i Jylland, så er det nettoindvandringen, der holder befolkningstallet oppe – altså udenlandske statsborgere. I de kommuner er der et betydeligt fødselsunderskud, og hvis det ikke var for indvandringen, ville befolkningstallet falde,« siger han.

Til gengæld er det de stigende boligpriser i hovedstadsområdet, der er skyld i, at befolkningstallet stiger i en række vestsjællandske kommuner.

»Inden for de seneste par år er priserne gået op i København, og det har fået flere til at bosætte sig uden for København. Slagelse og Holbæk er gode eksempler på kommuner, hvor nettotilflytningen er meget høj,« siger Curt Liliegreen.

Hos interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd glæder Steffen Damsgaard, der også er byrådsmedlem for Venstre i Lemvig Kommune, sig over redegørelsens resultater.

»Det er interessant, at man nu kan begynde at se, at urbaniseringen ikke er en naturlov som tyngdeloven, som nogen ellers har påstået,« siger han.

Artiklens emner
Udkantsdanmark
Erhvervsministeriet