• Opdateret 12/05/2016 kl. 11:41
Politik

Dødsstødet til Brasiliens præsident: »Landet bliver den største bananrepublik på planeten«

Et overvældende flertal i Brasiliens senat har stemt for en rigsretssag mod præsidenten Dilma Rousseff.

Artiklens øverste billede
Uden for senatet demonstrerede både modstandere og tilhængere af præsidenten, adskilt af en mur.

Uanset om man mener, at der er tale om et kup, eller man mener, at det er retfærdighed, der spiller ind, hersker der torsdag ikke længere usikkerhed om den brasilianske præsident Dilma Rousseffs umiddelbare politiske skæbne.

Hun er efter alt at dømme færdig i politik.

Hele eftermiddagen, aftenen og natten og morgenen brugte senatet på at diskutere, hvorvidt Rousseff bør stilles for en rigsret. 71 senatorer havde hver bedt om 15 minutter til at fremføre deres argumenter, en proces, der endte med en afstemning kort efter kl. 11.30 dansk tid.

Resultatet: 55 stemte for en rigsretssag, mens 22 stemte imod.

Kort før afstemningen kom landets justitsminister, Jose Eduardo Cardoz, med det sidste indlæg. Han støttede sin præsident og advarede ifølge The Guardian om, at Brasilien vil blive »den største bananrepublik på planeten,« hvis rigsretssagen blev vedtaget.

Uden for senatet demonstrerede både modstandere og tilhængere af præsidenten, adskilt af en mur, og på den ene side af muren gik bølgerne så højt, at politiet måtte bruge peberspray mod Rousseffs støtter.

Indenfor i salen var der ifølge AP flere assistenter i løbet af natten end senatorer. Flere af de ældre politikere havde valgt at tage en lur et andet sted, og assistenterne vækkede dem, når det var deres tur til at tale.

Talerne var ikke godt nyt for Dilma Rousseff, hvilket blev bekræftet efter omkring 20 timers debatteren.

Senatet består af 81 senatorer, og en midlertidig suspendering af præsidenten krævede blot 41 stemmer.

»For at forbedre nationens liv, bliver vi nødt til at fjerne dem (Rousseffs arbejderparti, red.),« sagde senator Magno Malta ifølge AP til den samlede presse og fortsatte:

»Vi vil kunne trække vejret igen, og lægen vil sige, at nationen har givet livstegn og snart vil blive stabil.«

Men mange mangler troen på, at en rigsretssag vil gøre den store forskel for landets stabilitet, økonomisk som politisk. For vicepræsidenten, Michel Temer, som står til at tage over, risikerer også at blive stillet for en rigsret.

Rousseff er anklaget for at manipulere med landets budgetter op til præsidentvalget i 2014. Den brasilianske rigsrevision har tidligere konkluderet, at regeringen lånte penge til sig selv ved at beordre statskontrollerede banker til at betale overførelsesydelser til de fattige og arbejdsløse med løfte om at betale pengene tilbage senere.

Hun er langt fra den første præsident, som har foretaget sådanne økonomiske fiksfakserier, men Brasiliens katastrofale økonomi og det faktum, at er Rousseff er blevet kædet sammen med en korruptionsskandale i det statsdrevne oliefirma Petrobras har efter alt at dømme fået politiske modstandere til at vejre morgenluft.

Præsidenten bliver i første omgang fjernet fra sin post i 180 dage, mens man undersøger, om der kan rejses tiltale imod hende. Efterfølgende skal senatet tage stilling til, om hun skal fjernes permanent. Det kræver to tredjedeles flertal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.