28/07/2016 KL. 07:00

Virksomhederne elsker tiltag, som regeringen lige har beskåret kraftigt

Ny ministeriel analyse viser, at tiltag der styrker samarbejdet mellem virksomheder og f.eks. universiteter bruges særdeles flittigt. Problemet er, at ministeriet lige har skåret dybt i bevillingerne til selvsamme tiltag.

Artiklens øverste billede — Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs har fået den utaknemmelige sommerferieopgave at præsentere en analyse fra sit eget ministerium, der viser at virksomhederne elsker tiltag, hun selv lige har været med til at beskære kraftigt.

Bo Nielsen Økonomiredaktør

Virksomheder over hele landet er tilfredse storforbrugere af tiltag, der styrker samarbejdet med den offentlige forskning.

Det konkluderer uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs på baggrund af en kortlægning af det såkaldte forsknings- og innovationssystem. Tiltagene, der bl.a. tæller ErhvervsPhD-ordningen og statsligt betalte forskningsprojekter hos virksomheder, blev således brugt af 6.738 virksomheder fra 2012 til 2014.

»Det ligner en succes i forsøget på at flytte viden fra universiteter ud i virksomhederne,« siger Ulla Tørnæs.

Regeringen valgte ikke desto mindre at skære dybt i selvsamme tiltag i sin første finanslov og pådrog sig stor kritik fra bl.a. medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Danmarks Innovationsfond, der er central i forsøget på at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv, mistede bl.a. mere end 600 mio. kr. i 2016, mens bevillingerne til det særlige energiforskningsprogram, EUDP, røg fra 385 mio. kr. i 2015 til kun 52,7 mio. kr. I alt skar man 1,4 mia. kr. væk fra forskning og innovation.

»Jeg er enig i, at systemet virker fint. Men det var før besparelserne,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i industriens brancheorganisation DI.

»Det man kan være helt sikker på, det er, at når man skærer så markant, så går det også ud over specielt Innovationsfonden. Det er utroligt kedeligt, at man skærer lige præcis der, hvor virksomhederne har størst gavn,« fortsætter hun.

Kortlægningen viser, at mens større virksomheder ofte deltager mere end én gang, så deltager små virksomheder oftest kun én gang. Deltagerne er koncentreret i og omkring København, Sydjylland og Østjylland og er typisk fra industrien, fra erhvervsservice eller it-branchen.

Sådan bruges systemet

I perioden 2012-2014 har 6.738 virksomheder deltaget i forsknings- og innovationssystemet.
Deltagende er koncentreret i og omkring København, Sydjylland og Østjylland.
De mere forskningsrettede programmer har flest deltagende virksomheder fra Region Hovedstaden, mens de deltagende virksomheder i netværk og små projekter er mere ligeligt fordelt i hele Danmark.
De har typisk en høj andel af højtuddannede blandt deres ansatte, hvilket både gælder i de mere forskningsrettede programmer og i små projekter og netværk.
24 pct. af de ansatte er højtuddannede inkl. ph.d.er, mens forsknings- og innovationsaktive virksomheder i gennemsnit har 8 pct. højtuddannede blandt deres ansatte.
Virksomhederne er typisk fra industrien, erhvervsservice eller it-branchen. Men en tredjedel af deltagerne i forsknings- og innovationssystemet kommer fra øvrige brancher, og i de mere innovationstunge programmer udgør virksomheder fra øvrige brancher en væsentligt større andel.
De deltagende virksomheder er typisk små eller mellemstore. Halvdelen af de virksomheder, der deltog i 2012-2014, har deltaget to eller flere gange i perioden 1999-2014.
Det er de store virksomheder, som oftest deltager mere end én gang, og de små virksomheder, som oftest deltager én gang.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde før sommerferien ellers op til, at den kommende 2025 plan skal styrke samarbejdet mellem stat og erhvervsliv for at lave endnu mere grundforskning om til eksportprodukter og for at skabe flere højtbetalte arbejdspladser herhjemme.

Hos Socialdemokraterne overrasker kortlægningens resultater ikke, og man vil man gerne være med til at styrke samarbejdet mellem stat og virksomheder endnu mere. Men det kræver, at regeringen holder op med at tage flere penge fra forskningen, mener Mette Reissmann, partiets uddannelses- og forskningsordfører.

»Vi har haft et kæmpe slagsmål på det her område, og jeg forventer, at vi får det igen. Pengene skal ikke bruges på skattelettelser,« siger Mette Reissmann.

Læs mere om