Politik

Ban Ki-moon advarede Lars Løkke mod udlændingestramninger

Ban Ki-moon ønskede i januar at advare Lars Løkke Rasmussen og dele sin bekymring over den såkaldte smykkelov.

Artiklens øverste billede
I januar forsøgte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, både med telefonopkald og et brev at hindre regeringens asylpakke 2, viser en aktindsigt. Usædvanligt, men ikke overraskende, mener professor i menneskerettigheder. Foto: Casper Holmenlund Christensen.

FN's generalsekretær forsøgte både med en telefonsamtale og et brev til Lars Løkke Rasmussen (V) at advare mod regeringens Asylpakke 2, viser en aktindsigt. 

Ifølge en ekspert er sådan en henvendelse højst usædvanlig. Det skriver Information.

I januar fik statsminister Lars Løkke Rasmussen et højst usædvanligt brev. 

Selv om sproget var diplomatisk og høfligt, var der ingen tvivl om, hvad FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, mente, da han 15. januar 2016 skrev personligt til den danske statsminister.

- Jeg er især nedslået over at erfare, at det lovforslag, som vil indføre restriktive foranstaltninger, ser ud til snart at skulle blive drøftet og vedtaget af det danske parlament, skrev Ban Ki-moon.

Det var en opfølgning på en telefonsamtale mellem Ki-moon og Løkke Rasmussen om samme emne 29. december 2015.

Det er først med Informations aktindsigt i Statsministeriet, at brevet kommer frem. 

Det var således ikke kendt, da Folketinget ved årsskiftet diskuterede det lovforslag, som asylpakken resulterede i.

Det er ellers sjældent, at danske statsministre får et personligt brev direkte fra FN's generalsekretær.

- Jeg er ikke bekendt med, at en FN-generalsekretær har henvendt sig direkte til en dansk statsminister på den måde. Og slet ikke i udlændingespørgsmål, siger professor og forskningschef på det svenske Raoul Wallenberg-institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen til Information.

Han er "overrasket" over at høre om brevet. Han ser det dog som udtryk for, at "den danske politik med flere og flere stramninger for udlændinge har givet genlyd højt oppe i FN-systemet".

Ban Ki-moon ønskede med brevet at advare regeringen og dele sin bekymring over lovforslag L 87, som var blevet fremsat 10. december.

Lovforslaget blev i offentligheden bedst kendt som "smykkeloven", fordi det indeholdt en bestemmelse om, at flygtninges værdier kunne beslaglægges af de danske myndigheder.

Siden brevet har Løkke og Ban mødtes personligt en enkelt gang. Det skete i London i marts i forbindelse med en Syrien-konference. 

Der er også planlagt et bilateralt møde mellem den danske statsminister og FN-chefen søndag aften i New York i forbindelse med åbningen af FN's årlige generalforsamling. 

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.