Løkkes lettelser i bunden omfatter folk, der tjener en halv mio. kr.

Venstre-ministre har gentagne gange fremhævet, at regeringens skattelettelser er målrettet danskerne med de laveste indkomster.

»Hver gang vi bruger 1 krone i toppen, så bruger vi 3 kroner i bunden,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da den store 2025-plan blev præsenteret.

Men det er at »stramme den«, konstaterer Bo Sandemann, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

»Det er misvisende at sige, at hele jobfradraget er i bunden,« siger han.

Årsagen er, at regeringen definerer »bunden« som personer, der tjener op til 534.000 kr. om året – eller hvad der svarer til en løn på 44.500 kr. om måneden.

Dansk Folkeparti betrager ikke lønmodtagere med sådan en indkomst som en del af bunden.

»Det bliver misvisende. Det er en ret så stor bund, hvis det gælder folk, der tjener op til 44.500 kr.,« siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Han kritiserer regeringen for at »oversælge« sin plan:

»Man mister bare tilliden til de informationer, man får af politikerne. Det er rigtig ærgerligt. Man skulle gerne kunne regne med det, man får at vide.«

V: Det er smag og behag

I 2025-planen er der afsat 1,6 mia. kr. til at lette topskatten og næsten tre gange så meget til et »målrettet jobfradrag«.

Fradraget gælder for lønindtægter over 150.000 kr. og gives fuldt ud til personer, der tjener mellem 207.000 og 300.000 kr. De får en skattelettelse på 4.500 kr. Jobfradraget falder, jo mere man tjener, men bortfalder først ved en indkomst på 534.000 kr. Det er tæt på det samme beløb, som topskattegrænsen bliver hævet til i de kommende år.

Ifølge finansordfører Jacob Jensen (V) skal top- og bund-argumentet få proportionerne på plads, i en debat hvor Venstres modstandere forsøger at fremstille det, som om at topskattelettelserne fylder det meste i 2025-planen.

»Vi bruger 1 kr. på at lette topskatten, og vi bruger 3 kr. på at lette for dem, der ikke betaler topskat. Det kunne man også have valgt at kalde det. Det er smag og behag,« siger han.