Politik

EU vil have fælles skatteregler for alle medlemslande

Det skal være slut med store virksomheder, der shopper rundt efter de bedste muligheder for skatteunddragelse.

Artiklens øverste billede
EU kommissionen vil indføre fælles skatteregler for alle medlemslande. På den måde vil man undgå, at store multinationale selskaber "shopper rundt" mellem favorable skatteregler i forskellige lande. Foto: Stine Bidstrup

Store multinationale virksomheder har alt for let ved at shoppe rundt mellem de forskellige EU-landes skatteregler og på den måde betale så lidt som muligt i skat.

Det mener EU-Kommissionen, som derfor har fremlagt en stor skattereform, der vil ensrette skattereglerne, således at de samme regler gælder i samtlige medlemslande.

På den måde vil det kun være skatteprocenten, der er forskellig fra land til land.

- Vi er nødt til at sætte skub på vores kamp mod skatteunddragelse, siger Pierre Moscovici, der er EU-kommissær for finansielle anliggender.

- EU's finansministre skal studere denne ambitiøse reformpakke med et sæt friske øjne, for den vil danne grobund for et robust skattesystem, der passer til det 21. århundrede, opfordrer han.

De fælles skatteregler skal eksekveres i form af en samlet base for selskabskat (CCCTB). Det betyder, at virksomheder ikke længere kan profitere på at flytte overskud fra et land til et andet.

Det danske parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S), der er ordfører for parlamentets særlig udvalg for skattesnyd, har været med til at presse på for at få kommissionen til at fremlægge forslaget om de ensrettede skatteregler.

- Vi eliminerer den skattetænkning, som virksomheder tænker i for at unddrage sig skat. Vi sikrer samtidig, at alle betaler den skat, de skal, siger Jeppe Kofod.

Han siger, at et lignende forslag ikke ville have været muligt for bare to år siden, men at den seneste tids skatteskandaler har lagt pres på behovet for en skattereform.

Han kan dog godt frygte, at særligt Storbritannien og Irland vil sætte en stopklods for projektet.

- De vil gerne give særlige gunstige skatteregler for at tiltrække selskaber og deres profit, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.