28/10/2016 KL. 16:02

Byggeskandale får minister til at kigge på lovgivning

Forsikringsselskabernes nej til at dække boligejeres omfattende byggeskader får nu transport- og bygningsministeren til at give reglerne på området et serviceeftersyn.

Artiklens øverste billede — Mange husejere, bl.a. på Jordbærmarken uden for Herning, kæmper med at få forsikringsselskaber til at dække de skader, som fugtsugende plader i deres huse har medført. Nu vil transport- og bygningsministeren se på, om lovgivningen på området er i orden. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Camilla Bergsagel Nielsen

Adskillige boligejere kan ikke få deres forsikringsselskab til at dække de skader, som fugtsugende facadeplader har påført deres huse eller lejligheder. Nu vil transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt (V), se lovgivningen på området igennem.

Læs også

Boligejere går til kamp mod forsikringsselskaber om millionregning

Det er de såkaldte MgO-plader, der har medført massive fugtskader, skimmelsvamp og andre skader på boligerne. En række forsikringsselskaber nægter at punge ud for skaderne, fordi der efter deres opfattelse er tale om udviklingsskader, som ingen kunne have vidst ville opstå. Den type af skader skal forsikringsselskaberne ifølge byggeskadeforsikringsloven ikke dække.

Forsikringen og undtagelsen

Siden 1. april 2008 har det været lovpligtigt for professionelle bygherrer (f.eks. en hovedentreprenør eller en typehusproducent), som opfører helårsboliger til private, at tegne en byggeskadeforsikring.
Byggeskadeforsikringen dækker væsentlige byggeskader, heriblandt skimmelsvamp, der skyldes forhold ved opførelsen af byggeriet, i op til 10 år. Formålet med loven er at beskytte forbrugeren mod de omkostninger, der er forbundet med at udbedre byggeskader.
I byggeskadeforsikringer er udviklingsskader undtaget, og forsikringen dækker ifølge byggeskadeforsikringsbekendtgørelsen ikke, hvis ”byggeskaden skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage.”
I lovforarbejderne til byggeskadeforsikringsloven står der, at det ville være fordyrende for forsikringen, hvis udviklingsskader skulle være omfattet.

Debatten og usikkerheden omkring byggeskadeforsikringsordningen gør, at Hans Christian Schmidt vil kigge på reglerne.

»Jeg kan undre mig over, at der tilsyneladende er så stor usikkerhed omkring, hvordan ordningen skal forstås. Jeg vil derfor tage en snak med Folketingets Transport- og Bygningsudvalg, så vi i fællesskab kan få kigget på, om ordningen lever op til de intentioner, vi havde, da vi i 2008 vedtog reglerne for byggeskadeforsikringsordningen,« siger han i en pressemeddelelse.

Finans har forsøgt at få yderligere kommentarer fra ministeren til udmeldingen, men han ønsker ikke at sige mere på nuværende tidspunkt.

Der verserer en række voldgiftssager om MgO-pladerne, men da de endnu ikke er afsluttet, er det ikke endeligt slået fast, at der rent faktisk er tale om udviklingsskader, som forsikringsselskaberne ikke er forpligtet til at dække.

Facadepladerne

MgO-plader har været brugt i byggeriet herhjemme siden 2008 som vindspærreplader. Pladerne kaldes MgO-plader, fordi, de har et højt indhold af magnesiumoxid, som er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt.
MgO-pladerne har et højt saltindhold, og det får pladerne til at suge fugt fra luften. Især i vinterhalvåret er det et problem, hvor luftfugtigheden i Danmark er høj.
Når pladerne har suget så meget fugt, at de ikke kan indeholde mere, begynder de at afgive fugten. Det kan føre til skimmelsvamp, råd og korrosion på andre bygningsdele.

Troels Ravn (S), som er formand for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, er forarget over, at forsikringsselskaberne ikke vil dække de omfattende skader, som MgO-pladerne har skabt. Han har fået mange henvendelser fra frustrerede boligejere, og derfor har han presset på for, at ministeren skulle kigge på lovgivningen på ny.

»Begrebet udviklingsskade er elastisk i metermål for forsikringsselskaberne. Hvis vi ikke ændrer lovgivningen, så efterlader vi borgerne i en økonomisk klemme, vi ikke kan være bekendt. Den obligatoriske byggeskadeforsikring har vist sig ikke at være tilstrækkelig, og derfor skal vi give den et serviceeftersyn,« siger Troels Ravn.

Læs også