Regeringen vil luge ud i for stramme love og regler
Regeringen vil igangsætte et gennemsyn af overimplementerede EU-lovgivning, der rammer erhvervslivet. Socialdemokratiet advarer om, at det kan svække forbrugerne og miljøet.
Der skal luges godt og grundigt ud i de love, hvor Danmark har strammet lovgivningsskruen hårdere over for erhvervslivet, end det er tilfældet i de øvrige EU-lande.
Det varsler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af nye tal, der viser, hvor meget EU-lovgivning, der blev overimplementeret på erhvervsområdet i perioden 2011 til 2015.
SRSF-regeringen overimplementerede 38 pct. af i alt 63 EU-regler rettet mod erhvervslivet, viser opgørelsen, og de skal nu ses igennem med en tættekam, siger ministeren, der står i spidsen for regeringens indsats mod overimplementering af EU-lovgivning.
»Vi kommer til at undersøge de 38 pct. under den gamle regering for at se på, om der er forslag, vi kan vinkle os ud af, eller om vi kan lave om på nogle af de love, der findes,« siger Troels Lund Poulsen.
»Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet, hvor vi bevidst er gået længere end andre lande som konsekvens af finanskrisen,« tilføjer ministeren.
Fra Venstre-regeringen tog magten i juni 2015 og frem til april 2016, er fire ud af 19 forslag blevet strammet, hvilket svarer til 21 pct.
Overimplementeringen af EU-regler koster erhvervslivet dyrt. Ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer fra 2013 kostede de stramme danske regler f.eks. landbruget op mod 3,3 mia. kr. om året.
Den daværende Venstre-regering nedsatte i 2015 både et ministerudvalg, EU-implementeringsudvalget, og et udvalg bestående af repræsentanter fra erhvervslivet og fagbevægelsen, Implementeringsrådet, der skulle rådgive om, hvordan man fik implementeret ny EU-lovgivning uden at pålægge erhvervslivet ekstra byrder.
Ifølge Tine Roed, direktør i Dansk Industri og medlem af Implementeringsrådet, har rådet blandt andet skulle gøre op med unødig overimplementering.
»Implementeringsrådet har været med til at vende den udvikling, vi har haft gennem mange år i Danmark, hvor det har været kutyme, at man lagde ekstra til, når man skulle implementere ny EU-lovgivning. Jo flere regler, danske virksomheder har, jo dårligere er deres konkurrenceevne,« siger Tine Roed.
Hos FinansDanmark, der er brancheorganisation for bank- og realkreditsektoren i Danmark, mener man, at Danmark for længe er gået for langt i forhold til at implementere nye EU-regler.
»Danmark er generelt klassens pæne dreng. Det er vi også, når vi taler om regulering af erhvervslivet og den finansielle sektor. Og det er fint. Det er dog positivt, at man vil gøre op med, at vi ikke nødvendigvis behøver at være den pæneste dreng i klassen. Det er nok, at man bare er den pæne,« siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i FinansDanmark.
Socialdemokratiet ser derimod skeptisk på regeringens strategi.
»Langt hen ad vejen har både Venstre og Konservative støttet en stor del af den lovgivning, der er gennemført. Nu har de ændret synspunkter, og det understreger, at det her projekt er politisk dikteret. Nu vil de slække på lovgivningen, og det kan forringe miljølovgivningen, forbrugerbeskyttelsen og arbejdsmiljølovgivningen,« siger Morten Bødskov (S), formand for Folketingets Erhvervs-, vækst- og eksportudvalg.
»Det er klart, at hvis der er lavet fejl, så ser vi gerne på det. Men vi synes ikke, der er nogen speciel grund til at begynde at lave forringelser. Man kan godt udlægge det sådan, at erhvervslivet ikke skal pålægges unødige byrder. Men man kan også sige det sådan, at regeringen vil forringe vilkårene for forbrugerne, for miljøet og for arbejdsmiljøet. Det ønsker vi ikke,« uddyber han.
