Politik

Regeringen vil sænke rentefradrag for boligejere

Boligejerne kommer selv til at betale en del af regningen for det nye boligskattesystem, viser udspil.

Konkret foreslår regeringen en gradvist reduktion af rentefradraget med cirka 2 pct.-point fra 2021. I 2022-24 skal fradraget reduceres yderligere med cirka 1 pct.-point. Foto: Ida Munch

Regeringen vil gradvist sænke rentefradraget for boligejere for at sikre finansieringen til et nyt boligskattesystem.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår regeringen en gradvist reduktion af rentefradraget med cirka 2 pct.-point fra 2021. I 2022-24 skal fradraget reduceres yderligere med cirka 1 pct.-point.

Dermed skal de danske boligejere selv være med til at betale regningen for fremtidens boligskatter, der koster 32 mia. kr. frem til 2025. Ud over at beskære rentefradraget vil regeringen også tage penge fra det finanspolitiske råderum.

Det betyder, at der skal bruges af det overskud, som økonomien automatisk genererer i de kommende år.

»Det er fornuftigt at udnytte råderummet til hurtigt at fjerne utrygheden for boligejerne. Men regeringen har også andre prioriteter, og derfor vil vi arbejde målrettet med at gennemføre reformer, der kan genetablere råderummet. Og det forventer vi, at de øvrige parter i forhandlingerne vil være med til,« siger finansminister Kristian Jensen.

Rentefradraget betyder, at boligejere kan trække renterne fra i skat og dermed lade staten betale en del af deres renteudgifter. Siden midten af 1980'erne er fradraget blevet beskåret ad flere omgange - og altså nu igen.

Hvis regeringens forslag til en reduktion af rentefradraget bliver ført ud i livet, betyder det, at skatteværdien af rentefradraget årligt vil udgøre cirka 28 pct. for negative kapitalindkomster på op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) og cirka 20 pct. for kapitalindkomst over denne grænse.

Det skal sammenlignes med en skatteværdi på hhv. cirka 33 pct. og cirka 25 pct. fra 2019 og frem med de gældende regler.

Regeringens udspil vil koste 4,1 mia. kr. fra 2018-2025, fremgår det. Heraf skal de 2,4 mia. kr. finansieres via det økonomiske råderum og de 1,7 mia. kr. fra reduktionen af rentefradraget.

Regeringens udspil til fremtidens boligskat indebærer en fastfrysning af grundskylden samt en sikkerhed for, at ingen boligejere skal betale mere i ejendomsskat end i dag.

BRANCHENYT
Læs også