Politik

Bredt politisk flertal vil redde kriseramt PostNord - men tøver med ja til finansiering

Den kriseramte danske del af PostNord er i pengenød og vil derfor have sine ejere til at pumpe 2,3 mia. kr. ind i selskabet. På Christiansborg tøver partierne med at sige ja.

Foto: Benjamin Nørskov

Blandt partierne på Christiansborg er der bred politisk opbakning til at skride til handling i et forsøg på at redde den kriseramte danske del af PostNord, men foreløbig er ingen partier klar til at sige endeligt ja til at pumpe penge fra statskassen ind i virksomheden.

»Vi har ikke fået fremlagt PostNords omstillingsplan i detaljer endnu, så det er umuligt for mig her og nu at forholde mig til en eventuel kapitaltilførelse,« lyder det fra Christian Rabjerg Madsen, postordfører for Socialdemokratiet.

»Det er en meget alvorligt situation, fordi PostNord i 2016 kom ud med et stort underskud. Situationen er så alvorlig, at hvis det havde været en privat virksomhed, havde man talt om en eventuel konkurs. Men der skal findes en eller anden løsning. Hvis vi ikke gør noget, så vælter PostNord Danmark,« tilføjer han.

Den dansk-svenske postkoncern annoncerede torsdag, at den danske del af PostNord over de næste fire skal fyre 3.500-4.000 medarbejdere i Danmark.

»PostNord gennemfører en tilpasning til digitaliseringen i overensstemmelse med den strategi, virksomheden fastlagde for tre år siden. For at imødegå den accelererende digitalisering i Danmark og opnå lønsomhed indføres en ny produktionsmodel,« oplyser PostNord i en pressemeddelelse.

PostNords redningsplan

* PostNord er ejet af den danske og svenske stat i fællesskab.

* Den nordiske postgigant blev skabt i 2009 med en sammenlægning af Post Danmark A/S og det svenske Posten AB.

* Siden årtusindskiftet er brevmængderne i den danske virksomhed faldet med cirka 80 procent.

* Posthuse er de seneste år lukket i stor stil. Samtidig er portoen blevet dyrere.

* I februar fremlagde PostNord et regnskab for 2016 med et underskud i milliardklassen.

* PostNord Danmark har 10.000 ansatte, og selskabet har siden år 2013 foretaget reduktioner svarende til cirka 3000 fuldtidsstillinger.

* De faldende brevmængder betyder, at PostNord Danmark er i krise, og der er behov for en omlægning af selskabet.

* Derfor beder PostNord nu ejerne om 2,3 milliarder kroner til en redningspakke.

* Da den svenske stat ejer 60 procent af selskabet, skal skatteborgerne i Sverige stå for cirka 1,4 milliarder kroner, hvis ejerforholdet ikke ændres. De danske skatteydere skal betale resten af regningen på 900 millioner kroner.

* De kommende fire år vil PostNord skære mellem 3500 og 4000 fuldtidsstillinger. Det tæller blandt andet 500 i administrationen.

* PostNord forventer, at størstedelen af nedskæringerne gennemføres inden for de næste to til tre år.

* Samtidig lægger PostNord op til, at danskere kun kan modtage almindelige post én gang om ugen.

Kilde: PostNord/ritzau/

PostNord i Danmark kom ud af 2016 med et blodrødt underskud. Driftsresultatet inklusive ekstraordinære nedskrivninger endte på minus 1.910 mio. svenske kr. og dermed forsvandt egenkapitalen.

Derfor har PostNord bedt sine ejere om at stå parat med 2,3 mia. kr. til omstillingen, da PostNord ikke selv forventer at have den nødvendige finansiering.

»PostNord har over for ejerne fremført et behov for finansiering af disse omstillingsomkostninger, fordi PostNord vurderer, at de ikke kan finansieres internt. Omstillingen vil i omstillingsperioden endvidere medføre en betydelig negativ pengestrøm, som skal kunne finansieres med egen indtjening,« lyder det fra PostNord.

Den svenske stat ejer 60 pct. af PostNord, mens den danske stat ejer de resterende 40 pct. På Christiansborg skal partierne bag postforliget nu tage stilling til, om man er klar til at spytte i kassen.

»PostNord og deres danske ansatte står i en alvorlig situation. Derfor følger vi nøje virksomhedens omstillingsplan - også fordi vi er interesserede i at sikre fortsat postomdeling i hele landet. Vores eksterne rådgivere er ved at lægge sidste hånd på deres analyser af sagen, så derfor er det lidt for tidligt at drøfte en eventuel finansiering af omstillingsplanen,« skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA) i en skriftlig kommentar.

Han understreger samtidig, at sagen er et fælles anliggende med den svenske stat.

Hos De Radikale er man også tøvende med at sige ja til at finde milliarderne til PostNord.

»Det er ikke bare ligetil. De er rigtig mange nuancer, som vi skal drøfte med de andre partier,« siger Sanne Bjørn, postordfører for De Radikale.

»Samtidig har vi nogle ansættelsesforhold i det danske postvæsen, der betyder, at ligegyldigt hvad vi gør, står vi med en stor udgift,« uddyber hun.

Hos Dansk Folkeparti ønsker postordfører Henrik Brodersen en »langt mere grundig forklaring på, hvorfor vi er nået hertil,« som han formulerer det.

»Hvis vi bare udskriver en check på 2,3 milliard, koster det hver dansker godt 400 kroner. Og det er jeg ikke parat til. I særdeleshed fordi, at vi har et ejerskab, der også rager over på den anden side af Øresund. Og jeg vil også gerne se på, om PostNord ikke kan bidrage mere selv,« siger Henrik Brodersen.

Forligspartierne skal efter planen mødes tirsdag.

Læs også