Politik

Ny uventet drejning i fransk præsidentvalg: Venstrefløjsveteranen Mélenchon blander sig med favoritterne

Den yderste venstrefløjskandidat Jean-Luc Mélenchon haler nu ind på Fillon, Macron og Le Pen.

Jean-Luc Mélenchon fra det yderste venstrefløjsparti »Det Rebelske Frankrig« blander sig nu i favoritfeltet ved det franske præsidentvalg. Foto: Lionel Bonaventure/AP.

PARIS — Jean-Luc Mélenchon er kendt i fransk politik for sine kække kommentarer, innovative hologram-vælgermøder og at føre valgkamp via sit helt eget videospil.

Nu er den 65-årige franske leder af den yderste venstrefløjsbevægelse »La France insoumise« (Det Rebelske Frankrig) gået hen og blevet den nye, store overraskelse i en uforudsigelig fransk præsidentvalgkampagne.

Det kan høres, det kan mærkes. Sejren er inden for vores anstrengelsers rækkevidde.

Jean-Luc Mélenchon, fransk præsidentkandidat

Fra i februar at have ligget til at få omkring 10 pct. af stemmerne i de fleste meningsmålinger, er han nu – især takket være en god tv-debatoptræden – kravlet op på omkring 18-19 pct. Det betyder, at han nu ligger side om side med den borgerlige Francois Fillon (19 pct.), og samtidig er forspringet op til de to største favoritter, midterkandidaten Emmanuel Macron (23 pct.) og den højrenationalistiske Marine Le Pen (24 pct.), skrumpet ind.

»Hvis én eller to begivenheder skader de øvrige kandidater, og Mélenchon fortsætter fremad med en disciplineret kommunikation og klar tale, så er det ikke umuligt, at han klarer sig videre til anden runde,« lyder det fra politolog Olivier Rouquan til radiostationen RTL.

»Det kan høres, det kan mærkes. Sejren er inden for vores anstrengelsers rækkevidde,« lød det fra den selvsikre politiker selv, da han søndag i denne uge talte foran 70.000 mennesker ved et stort vælgermøde i havnebyen Marseille.

Anti-EU og Nato-fjendsk

Jean-Luc Mélenchon er først og fremmest en stærk kritiker af EU. Han ønsker at ændre dets traktater og er klar til at trække Frankrig ud af samarbejdet, hvis ikke forhandlingerne med unionen bærer frugt. Her ligner hans holdninger på mange måder dem, som også højrenationalisten Marine Le Pen fører sig frem med.

Mélenchon vil også gøre op med mange års fransk sparepolitik og i stedet bruge over 2.000 mia. kr. til at skabe 3,5 mio. nye job. Han vil have arbejdstiden ned fra de nuværende 35 timer til 32 timer, og de rigeste i samfundet skal betale langt mere i skat, end de gør nu. Dertil fremstiller han også sig selv som »fredskandidaten«, der vil have Frankrig ud af forsvarssamarbejdet Nato.

Den højreorienterede avis Le Figaro kaldte i denne uge hans økonomiske politik for »vanvid« og døbte ham »Frankrigs Chavez« med henvisning til den nu afdøde revolutionære leder Hugo Chavez fra Venezuela. Selv har Mélenchon ikke noget imod at indrømme, at Chavez er én af hans store forbilleder.

Blå bog
Jean-Luc Mélenchon
  • Født den 19. august 1951 i Tanger (Marokko).
  • Nuværende medlem af EU-Parlamentet.
  • Tidligere medlem af Socialistpartiet i Frankrig.
  • Har tidligere været både socialistisk minister og senator i en årrække.
  • Stillede også op til præsidentvalget i 2012. Her endte han på en fjerdeplads med 11 pct. af stemmerne.

Når det kommer til selve hans valgkampsstrategi, har han især gjort sig bemærket for at være hyperaktiv og en ferm bruger af alle de sociale medier. På YouTube har han sin egen kanal, hvorfra han hver uge taler til sine følgere, og han har ligeledes sendt live på Facebook flere gange i løbet af valgkampen.

Hologram-valgmøder

Flere af de øvrige præsidentkandidater har været yderst misundelige over, at venstrefløjskandidaten har fået den idé at bruge moderne hologramteknologi til sine valgmøder. Således er Mélenchon altså fysisk til stede ét sted, mens han på samme tid også optræder ved vælgermøder i andre byer via sit hologram.

Et par unge fans af den 65-årige præsidentbejler har ligeledes moret sig med at lave et videospil med Mélenchon. I spillet »Fiscal Kombat« render man således rundt som Mélenchon og ryster penge ud af rige kapitalister. Den Internationale Valutafonds chef, Christine Lagarde, figurerer bl.a. som en af personerne i spillet. Én af præsidentkandidatens mærkesager er netop at bekæmpe den store ulighed, som hersker mellem rige og fattige i det franske samfund.

Mélenchon er ligeledes den kandidat, der til dags dato har formået at samle allerflest mennesker til et vælgermøde, da ca. 130.000 franskmænd mødte op til hans »March for den Sjette Republik« på République-pladsen i Paris i midten af marts.

Som en anden mærkesag har Mélenchon tænkt sig – hvis han bliver landets nye præsident – at ændre den franske konstitution, som han mener, er blevet for »udemokratisk«, og han ønsker at give mere magt tilbage til befolkningen.

Det øgede fokus på Mélenchon i valgkampagnen har nu også fået modstanderne til at rette det skarpe skyts mod ham.

»Det er ikke med Mélenchons kommunistiske program eller Le Pens tilbagevenden til euroen, at den franske økonomi genstartes,« lyder det bl.a. fra højrefløjens kandidat, Francois Fillon.

Også midterkandidaten Emmanuel Macron er begyndt at målrette sine angreb mod ham:

»Den kommunistiske revolutionær, som var socialistisk senator, da jeg gik i skole. Hvad vil han have os til at tro?« lyder det fra midterkandidaten Emmanuel Macron med henvisning til både Mélenchons alder og tidligere tætte tilknytning til Socialistpartiet.

Første runde i det franske valg finder sted den 23. april. De to kandidater med flest stemmer går videre til finalen den 7. maj.

BRANCHENYT
Læs også