Politik
0

Regeringen vil skabe en statslig energikæmpe

Den danske gasdistribution skal samles i ét stort statsligt selskab. Minister håber på besparelser på ca. 100 mio. kr. for forbrugerne. Forsker frygter for at regeringen vil snuppe en del af kundernes besparelser.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) planlægger en ny statslig energikæmpe. Foto: Joachim Adrian

Regeringen vil samle den danske gasdistribution under samme tag i ét stort statsligt selskab.

Dermed får de fire energiselskaber SEAS-NVE, Eniig, Energi Fyn og SE den kulde skulder, efter de tidligere på året tilbød regeringen at købe den samlede gasdistribution i Danmark.

»Vi ønsker i regeringen at samle rørene – gasdistributionen – i et statsligt selskab. Det er et kæmpe anlæg, som vi af hensyn til forbrugerne og infrastrukturen vil sikre kontrollen med. Det sker med udgangspunkt i, at forbrugere og virksomheder skal have så lave gaspriser som muligt. Undersøgelser viser, at der er et potentiale for at spare over 100 mio. kr.,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Brian Vad Mathiesen, professor og energiekspert ved Aalborg Universitet, roser de brede linjer i planen, men har dog svært ved at se regnestykket hænge helt sammen.

»Det er meget vigtigt, at man sikrer sig, at staten ikke bare vil kunne trække penge ud her. Gasnettet er enormt billigt at administrere, er ved at være betalt af, og der er umiddelbart ikke ret meget gevinst at spare sig til – med mindre altså nogen af de eksisterende selskaber har opkrævet for høje priser. Hvordan man ellers skulle kunne komme frem til besparelser på over 100 mio. kr. er svært at pege på,« siger han og uddyber:

»Om det så er elselskaber eller staten, der køber noget, vil der jo opstå en ekstra omkostning for forbrugerne, fordi der er en regning, der så skal betales.«

Om det så er elselskaber eller staten, der køber noget, vil der jo opstå en ekstra omkostning for forbrugerne, fordi der er en regning, der så skal betales.

Brian Vad Mathiesen, professor og energiekspert ved Aalborg Universitet

Med sin plan giver regeringen altså samtidig en kurv til de fire energiselskaber, der tidligere på året lagde an til et opsigtsvækkende køb af gasnettet.

I et brev stilet til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og ministrene i regeringens magtfulde økonomiudvalg beskrev de fire energiselskaber, hvordan de var interesseret i at overtage den samlede gasdistribution i Danmark.

Brevet var underskrevet af Lars Aagaard, adm. direktør i interesseorganisationen Dansk Energi, og skrevet på vegne af de fire danske energiselskaber SE, SEAS-NVE, ENIIG og Energi Fyn.

Gasdistributionen er i dag fordelt på tre aktører – det statsejede Energinet.dk og de to kommunale selskaber HMN Gasnet og NGF Nature Energy.

I første omgang var det dog den statsejede del af gasnettet, som de fire energiselskaber sigtede efter. Den hørte tidligere under Dong Energy, men i forbindelse med at selskabet blev gjort klar til at gå på børsen, købte Energinet.dk i efteråret 2016 Dongs andel af gasnettet. Prisen lød på 2,35 mia. kr.

Gasnettet
  • Gasdistributionen i Danmark er i dag delt op på en række forskellige aktører - herunder det statsejede Energinet.dk.
  • Energinet.dk's del af gasnettet dækker Sønderjylland, samt det meste af det sydlige- og vestlige Sjælland.
  • De øvrige dele af landet er fordelt på de kommunale selskaber HMN Gasnet eller NGF Nature Energy Distribution.

Energinet.dk’s andel af det danske gasnet består i dag af gasdistributionen i store dele af Syd- og Veststjælland samt Sønderjylland.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt afviste i første omgang ikke tilbuddet fra de fire selskaber. 

»Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget anmodning fra selskaberne om, at de ønsker at købe gasdistributionsnettet. Anmodningen indgår i regeringens overvejelser om den fremtidige organisering af distributionsnettet,« lød det fra ministeren i starten af marts.

Men buddet var i realiteten dødfødt, da der blev kigget nærmere på det i ministeriet, fastslår ministeren nu.

Ikke så meget fordi han - som eksperter ellers advarede imod - frygtede, at de fire selskaber ville misbruge det monopol, de ville opnå med et køb. Men snarere fordi man ikke kunne holde andre købere ude:

»Et direkte frasalg til de her selskaber vil ikke være juridisk muligt. Vi har undersøgt det, men ved et salg skulle der også have været et udbud, og så vil der være en risiko for at andre bydere, bl.a. udenlandske interesser eller andre, hvor man føler at det kunne være betænkeligt, satte sig på så central en del af infrastrukturen,« siger Lars Christian Lilleholt og uddyber:

»Der skal være en form for offentlig kontrol med naturgasnettet, fordi forbrugerne ofte kun har mulighed for at vælge én løsning. Man kan jo ikke bare vælge en gasledning fra et andet selskab.«

Der skal være en form for offentlig kontrol med naturgasnettet, fordi forbrugerne ofte kun har mulighed for at vælge én løsning. Man kan jo ikke bare vælge en gasledning fra et andet selskab.

Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

At staten også på sigt ønsker at bevare kontrollen med den kommende energikæmpe betyder dog på ingen måde, at man kan afvise en delvis privatisering, som det eksempelvis er sket med Dong Energy. Hele selskabet vil dog ikke blive solgt, understreger ministeren.

Hvis I på sigt skulle frasælge kontrollen, vil I vel netop heller ikke kunne sikre forbrugerne – og det taler vel for en delvis privatisering som ved Dongs børsnotering?

»Vi må se på, hvilke muligheder der er. Men for mig som minister er forbrugernes interesser vigtigst her. Vi har ingen plan om at etablere et selskab, som pludselig kunne være overtaget af udenlandske kapitalfonde, som igen kunne sælge selskabet videre til helt andre parter.«

Regeringens plan indeholder dog også en klar håndsrækning til de fire energiselskaber, der i første omgang forsøgte at købe gasnettet. Energinet.dk, som selskaberne ifølge en række observatører frygtede ville sætte sig på gasnettet, får ikke kontrollen med det kommende selskab. Til gengæld advarer Brian Vad Mathiesen mod, at staten som det ser ud nu selv kan ende med at skulle kontrollere de priser, man tager fra forbrugerne:

»Man kunne godt frygte, at man ender med en struktur, hvor staten – der jo nu antageligt skal betale for at overtage gasdistributionen – ender med at tænke mere på sin egen profit end på at sænke priserne for kunderne så meget som overhovedet muligt,« siger professoren.

Dansk Energi har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag. Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE, er internt blandt de fire energiselskaber udpeget som talsmand. Det er trods flere henvendelser ikke lykkes at få en kommentar fra Jesper Hjulmand.

BRANCHENYT
Læs også