Politik

Brexit kan spænde ben for europæisk finansskat

Kampen om Londons finansielle job, der flyttes som konsekvens af briternes farvel til EU, har lagt planerne om en finansiel skat på aktiehandel i Europa på is. Frankrig og Tyskland er begyndt at trække i land.

Med briternes brexit har Tyskland og Frankrig fået kolde fødder i EU-arbejdet for en finansiel skat på aktiehandel, og seks års arbejde er begyndt at smuldre.

Kampen om at tiltrække finansielle job fra London til byer som Frankfurt og Paris i lyset af briternes EU-farvel er i stedet kommet øverst på agendaen.

Det skriver Bloomberg.

Brexit kan rykke »tusindvis af job til Paris«, har meldingen lydt fra den franske finansminister Bruno Le Maire tidligere denne måned. Et ryk som en finansiel transaktionsskat – en FTT, som man siger i Bruxelles, kan sætte en stopper for.

Også den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, ser lige nu, hvordan flere finansielle storspillere som USA's største investeringsbanker, Goldman Sachs og Morgan Stanley til sammen regner med at rykke 2.500 stillinger til Frankfurt, og det har sat en klar dæmper på tyskerne iver efter en finansskat.

»Nogle havde sagt, at Brexit kunne fremskynde yderligere interesse« i den finansielle transaktionsskat, siger Dan Neidle, partner hos advokatfirmaet Clifford Chance i London, til Bloomberg.

»Faktisk ser det ud til, at det modsatte er tilfældet. Brexit har fået franskmændene og andre til at stræbe efter at tiltrække den finansielle sektor - disse bestræbelser vil blive fuldstændigt undergravet af FTT,« fortsætter han.

Forventningen var ellers forud for brexit-afstemningen en helt andet. Faktisk pegede flere på, at et EU uden briterne ville lempe arbejdet. Med London som Europas finansielle centrum, har Storbritannien været den klart største modstander af en finansskat, og med dem væk, så vejen ud til at blive nemmere. Men det billede er nu vendt.

Der er i alt ti EU-lande, der aktivt har arbejdet for en finansskat. Et arbejde, som Danmark indtil nu har stået uden for.

Den nuværende regering har da heller ingen planer om at tilslutte sig, mens Socialdemokratiet, der under Helle Thorning-Schmidt som statsminister var imod, nu er vendt om, og i januar i år meddelte partiet, der i dag ledes af Mette Frederiksen, at man nu støtter en europæisk skat på aktiehandel.

En skat, der dog ser ud til at ligge død hen så længe brexit-forhandlingerne kører.

»Jo, jeg vil gerne have skatten, jeg vil bare gerne have, at vi medregner den forskel, det gør, at Storbritannien nu forlader EU,« siger Bruno Le Maire til Bloomberg.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.