Politik

Zuckerberg hyrer tidligere toprådgiver for Obama

Facebook-stifteren har hyret tidligere politisk topstrateg for både Obama og Clinton, og dermed fortsætter spekulationerne om, hvorvidt Mark Zuckerberg har præsidentambitioner. Selv afviser han.

Artiklens øverste billede
Mark Zuckerberg har hyret flere politiske rådgivere til sin filantropiske organisation på det seneste. Foto: AP/Steven Senne.

Ansættelsen af politisk topstrateg varmer endnu en gang op under rygterne om Facebook-stifter Mark Zuckerbergs politiske ambitioner.

Den 33-årige amerikaner og hans kone, Priscilla Chan, har netop hyret den politisk kyndige Joel Benenson som konsulent. Joel Benenson er kendt som både tidligere toprådgiver for præsident Barack Obama, ligesom han som chefstrateg også stod i spidsen for Hillary Clintons præsidentkampagne i efteråret 2016.

Det skriver Politico.

Toprådgiverens firma, Benenson Strategy Group, skal lave research for »Chan Zuckerberg Initiative«, som er Mark Zuckerberg og hustruens filantropiske organisation. En organisation, der ifølge dens hjemmeside, har som erklæret målsætning at »udvikle menneskeligt potentiale og fremme ligestilling« – og som er udstyret med parrets Facebook-formue.

Zuckerberg og Chan har lovet at give 99 pct. af deres Facebook-aktier, der har en estimeret værdi på 44 mia. dollars, væk til velgørenhed. Og ansættelsen af Joel Benenson ses som endnu et tegn på, at parret er ved at skubbe organisationen i en mere politisk retning.

Det er nemlig ikke første gang, Mark Zuckerberg får en politisk toprådgiver på lønningslisten. I januar hyrede organisationen David Plouffe, der var kampagnechef for Obamas præsidentkampagne i 2008, ligesom Ken Mehlman, der stod i front for præsident George W. Bushs genvalgskampagne i 2004, er blevet ansat.

De mange politiske ansættelser har sat snakken i gang i USA, men selv har Mark Zuckerberg igen og igen afvist, at han har planer om at gå efter Det Hvide Hus.

En turné rundt i USA har dog ikke hjulpet til at dæmpe præsident-rygterne.

For otte måneder annoncerede Mark Zuckerberg nemlig en udfordring for 2017: Han ville tage til de 30 stater i USA, han ikke før havde besøgt og tale med indbyggerne. En turné, Zuckerberg stadig er på, og som bidrager til spekulationer om de politiske ambitioner.

»Efter et turbulent sidste år, er mit håb med denne udfordring at komme ud og tale med flere mennesker om, hvordan de lever, arbejder og tænker om fremtiden,« skrev han på Facebook, da lande-turneen blev sat i gang.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.