Fortsæt til indhold

Esben Lunde Larsen mister ministeransvar for fiskeriet

Politik
/ritzau/

Fiskeriområdet overføres fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Karen Ellemann (V), der i dag er minister for ligestilling og nordisk samarbejde. Det oplyser Statsministeriet.

Det er der to grunde til ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- For det første har det vist sig, at forvaltningen af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og det er jeg nødt til at tage bestik af.

- For det andet er fiskeribranchen stærkt udfordret af brexit, fordi den lander store mængder fisk i britisk farvand, siger han i en pressemeddelelse.

Over sommeren har sagen om de såkaldte kvotekonger kørt. Det er betegnelsen for en lille gruppe magtfulde fiskere, som sidder tungt på deres kvoter.

Artiklens emner
Esben Lunde Larsen
Karen Ellemann