Politik

Gaveregn til erhvervslivet skal afværge nedsmeltning

Kort før regeringen kommer på banen med sin egen vækstplan, står Dansk Industri frem med 50 vækstforslag, som ifølge DI skal afværge at økonomien brænder sammen. Men erhvervslivet risikerer at få en kurv. Pengene skal bruges på velfærd, lyder det på forhånd fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Står det til Dansk Industri (DI), skal erhvervslivet forkæles med omfattende skatte- og afgiftslettelser. Landets største erhvervsorganisation er på banen med en vækstpakke med 50 konkrete forslag, der bl.a. lægger op til at afskaffe NOx-afgiften, sænke selskabsskatten og reducere eller helt fjerne afgifterne på bl.a. nødder, slik og chokolade.

Ifølge DI vil vækstpakken løfte dansk økonomi med 29 mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med 35.000 personer. Uden disse ekstra hænder risikerer økonomien at ramme muren, advarer Karsten Dybvad, adm. direktør for DI.

»Vi er ved at løbe tør for hænder og hoveder i vores samfund. Hvis vi skal fastholde og øge vores velstand, bliver vi nødt til at gøre noget. Ellers brænder motoren i vores økonomi sammen,« siger han.

Ifølge DI koster vækstpakken 21 mia. kr. Halvdelen af finansieringen kommer fra det finanspolitiske råderum, som regeringen selv har opgjort til 11,7 mia. kr. i 2020. Den resterende del af finansieringen kommer fra de gevinster, der kan høstes ved at flere danskere kommer i arbejde og at færre er på offentlig forsøgelse.

Regeringen præsenterer i denne uge selv en pakke med initiativer målrettet erhvervslivet, og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) hilser vækstpakken fra DI velkommen.

»Mange af elementerne i DI's vækstpakke er sammenfaldende med vores. Det går rigtig godt for dansk økonomi, men der er fortsat brug for reformer og bedre vilkår for erhvervslivet, så vi kan kigge ind i fremtiden og sikre, at virksomhederne bliver i Danmark,« siger erhvervsministeren.

Vækstpakken indeholder 50 punkter, der bl.a. skal sænke skatter og afgifter for erhvervslivet, mens skatten på arbejde skal lettes.

Med i kurven har DI også en række forslag, der skal sikre, at flere danskere flyttes fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Og så skal flygtninge langt hurtigere i arbejde end tilfældet er i dag, lyder det fra erhvervsorganisationen.

Endelig foreslår DI, at der skal investeres mere i forskning, uddannelse og infrastruktur, samt at Danmark skal have en samlet digital vækststrategi.

Selv om Dansk Folkeparti godt kan genkende sig selv i flere af DI's forslag - og sagtens kan forestille sig enkelte blive gennemført -  advarer partiets finansordfører René Christensen mod at tro, at erhvervslivet står forrest i køen, når Dansk Folkepartiet bliver inviteret til forhandlingsbordet.

»Det kommer ikke til at ske, at vi bruger så mange penge fra det finanspolitiske råderum på gaver til erhvervslivet. Der er mange andre ting, der er højere oppe på dagsordenen - blandt andet flere penge til velfærden,« siger han.

Står det til Socialdemokratiet, skal erhvervslivet heller ikke se frem til en gaveregn.

»Vi mener, at det er en grundlæggende forudsætning for et stærkt erhvervsliv, at vi har et velfungerende velfærdssamfund. Nu kan man jo ikke bruge pengene to gange. Derfor er det afgørende for os, at vi afsætter penge til at opretholde et ordentligt serviceniveau i velfærden,« skriver Socialdemokratiets erhvervsordfører Thomas Jensen i et skriftligt svar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.