På grundforløbet er frafaldet reduceret på erhvervsskolerne, men længere henne i uddannelsen har reformen ikke kunnet ændre frafaldet.
Da erhvervsskolereformen trådte i kraft den 1. august 2015, var det en væsentlig del af planen, at færre elever skulle falde ud af uddannelsen, så der kunne blive uddannet flere faglærte. Samtidig blev de faglige krav hævet for at sikre et højere fagligt niveau på uddannelserne. Men en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at frafaldet på erhvervsskolerne gennemsnitligt ligger på samme niveau som før reformen, og på de merkantile erhvervsuddannelser er frafaldet endda steget.
Undersøgelsen tegner et billede af, at reformen har virket på kort sigt, hvor færre dropper ud sammenlignet med tidligere. I 2014 var 33 pct. af de elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse, faldet fra efter ni måneder. I 2015, efter reformen, var det tal reduceret til 23,4 pct...