»Når man sidder der bare for at fylde tiden uden at få noget ud af det, så keder jeg mig«

Tirsdag i sidste uge sad Cornelia Krogsgaard fra 9.a og kedede sig på Vallerødskolen i Hørsholm. Hun havde såkaldt studietid, hvilket er det samme som en lektiecafé, der i skolereformens terminologi kaldes for understøttende undervisning.

»Skolen er ikke længere et sted, man kommer for at lære, det er et sted, man kommer, fordi det er et princip, at man skal være der for at blive klogere,« skrev hun.

Med sit læserbrev placerer Cornelia Krogsgaard sig direkte i det opgør med skolereformen, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) mandag indledte i Jyllands-Posten. Den understøttende undervisning kan ifølge beregninger fra Undervisningsministeriet fylde en fjerdedel af skoledagen, og undervisningsministeren vil gerne have en del af den konverteret til f.eks. mere praktisk undervisning. Ministeren havde nærmest aldrig været på en skole uden at have mødt elever, der »har oplevet timer, som ikke er blevet brugt til noget«.

Merete Riisager kunne meget vel have mødt Cornelia Krogsgaard. For den 15-årige pige synes, at hun ofte spilder tiden, når hun har studietid eller uuv, som understøttende undervisning kaldes på hendes skole. Hun har det i fem lektioner om ugen:

»Vores lærere prøver virkeligt at gøre deres bedste for at få det til at hænge sammen med understøttende undervisning, men det er bare, som om at hver time skal laves om på ny. Så vi ved aldrig,