Serier
0

Hele, halve og pyntede sandheder - her er fem nedslag i statsministerens åbningstale

Faktatjek: Passer det, hvad statsministeren siger fra Folketingets talerstol? Ikke altid. Og flere gange er tal og sammenligninger valgt på en måde, så det lige netop ikke er forkert. Her er fem faktatjek af statsminister Lars Løkke Ramussens (V) åbningstale.

Brexit - britisk farvel til EU
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)  holdt i dag sin åbningstale i Folketinget. Foto: Jens Dresling

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag middag gik på talerstolen for at holde sin åbningstale, kom han vidt omkring.

Der var vækst og velfærd, eksempler fra besøg på skoler og i virksomheder, der var udlændinge og danskere, tryghed og sikkerhed, unge og ældre.  

Der var mange udmeldinger med mange tal, så et fuldstændigt faktatjek af det hele har ikke været muligt, men Finans har set på fem af statsministerens udsagn. 

Gevinst på arbejde

Lars Løkke Rasmussen: »Næste skridt er at sikre, at det skal betale sig at arbejde for endnu flere. Det vigtigste formål med Jobreformens fase II er at lette skatten på arbejde for dem, der tjener mindst. Helt konkret vil 21.000 flere få en mærkbar gevinst ved at gå fra passiv forsørgelse til aktivt job. Det understøtter en social balance, hvor alle, der kan, bidrager.«

Vurdering: Decideret forkert

Regeringen fremhævede i forbindelse med præsentationen af skattepakken i slutningen af august, at 21.000 nu skulle have en gevinst på mindst 2.000 kr. om måneden ved at gå fra passiv forsørgelse til arbejde. Det, som både regeringen dengang og Lars Løkke Rasmussen ved åbningen ikke fortalte, var, at 9 ud af 10 allerede var enten i fuldtids- eller deltidsjob.

De 2.000 kr. har længe været budskabet om grænsen for, hvornår det i regeringens retorik kan betale sig at arbejde. For ca. 19.000 ud af de 21.000 har en mindre forskel tilsyneladende været i orden.

Direkte adspurgt om de mange, der var i job, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) efter præsentationen af skattepakken til Finans, at »det kunne godt være, jeg skulle have udtrykt mig mere klart«.

Udflytning af arbejdspladser

Lars Løkke Rasmussen: »Regeringen er i fuld gang med at gennemføre den største samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde. 3.900 job ud af hovedstaden, ind i resten af landet. Vi har netop fået en ny status, der viser, at: Ud af de 3.900 arbejdspladser er mere end 2.500 flyttet ind. 23 institutioner er flyttet.  […] Undervejs var der nogle, som mente, at det blev svært – nærmest umuligt – at få dygtige folk til de styrelser og institutioner, der flyttede væk fra København. Den kritik er gjort til skamme.«

Vurdering: Afhænger af øjnene, der ser

I april 2017 gjorde regeringen status på udflytningen. Den viste, at fire ud af fem ansatte i styrelser, der var flyttet ud, havde sagt op. Ud af den sidste femtedel pendlede en del stadig. Der manglede stadig 13 ud af de 34 styrelser og 1.750 ansatte.

Der er flere sandheder i det, og for nylig bragte Altinget historien om, at 14 ud af 15 ansatte i Geodatastyrelsen havde sagt op, og at man måtte til England for at hyre folk. I samme styrelse tog det inden udflytningen i gennemsnit 28 dage at få behandlet en sag. Nu tager det 92 dage.

Større serviceudgifter i kommunerne

Lars Løkke Rasmussen: »Regeringen passer på velfærdssamfundet. De aftalte serviceudgifter i kommunerne fra 2015 til 2018 er øget med godt og vel 1 mia. kr. 1 mia. mere – ikke færre penge, som under den socialdemokratisk ledede regering.«

Vurdering: Hmm, tjah…

Set fra 2015 til 2018 er der i aftalerne løftet med 1,3 mia. kr.

Men ser man lidt bredere end statsministerens udvalgte periode, er historien en anden, viser et svar til Folketingets Finansudvalg fra sidste sommer: I årtiet op til 2018 er aftalen om serviceudgifterne steget fra 240,2 mia. kr. i 2008 til 243 mia. kr. i 2018 (regeringen oplyser her, at beløbet i 2018 ender på 246 mia. kr., men det er inkl. bloktilskud på 2,8 mia. kr., som er betinget af, kommunerne overholder aftalen).

Altså en stigning fra 2008 til 2018 på 3 mia. kr., svarende til 1,16 pct.

Det dækker samtidig over, at der i 2011 var aftalt at afsætte 247,3 mia. kr., og havde statsministeren valgt dét år, havde der været tale om et fald på 4,3 mia. kr., svarende til et fald på 1,74 pct.

65.000 grunde til at være med i EU

Lars Løkke Rasmussen: »Vi må ikke tage gevinsterne ved EU for givet. Det har brexit mindet os om. Fordelene virker måske usynlige i det daglige. Men de er store. Det Indre Marked. Danske virksomheder har fri adgang til 500 millioner forbrugere. Danske forbrugere har fri adgang til et hav af varer. Fordelen for en almindelig familie kan gøres op til 65.000 kroner om året.«

Vurdering: Delvist korrekt

Ifølge en rapport fra februar i år fra Erhvervsministeriet er de 65.000 kr. baseret på »et LO-ægtepar i ejerbolig«, og en enlig LO’er har ifølge regeringens skatteudspil en lønindkomst på 361.000 kr. Men 76 pct. af danskerne havde sidste år en indkomst på under 300.000 kr., viser en opgørelse fra Skatteministeriet.

Erhvervsministeriets rapport tager udgangspunkt i boligejere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der pt. 1,6 mio. ejerboliger ud af i alt 2,7 mio. boliger i Danmark.

Flere læger og sygeplejesker

Lars Løkke Rasmussen: »Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund. Og det bliver hele tiden bedre. Men måske er vi ikke altid så gode til at huske på det, vi har opnået. Tag sundhedsområdet. Der er sket en del, siden jeg blev sundhedsminister i 2001. På sygehusene er der ansat 5.100 flere læger. Og lige så mange flere sygeplejersker – 5.100.«

Vurdering: Korrekt. Faktisk endnu bedre.

Dansk Sygeplejeråd oplyser til Finans, at der kommet 5.197 læger og 5.890 sygeplejersker, opgjort som fuldtidsbeskæftigede, på de offentlige sygehuse siden 2001.

Men: Antallet af plejepersonale – SOSU’er – er faldet med 3.376 i samme periode. Siden 2011 er effektiviteten, målt i den såkaldte DRG, som er måleenheden for omkostninger for behandling, som man bruger på hospitalerne, steget med 78 pct., mens antallet af læger og sygeplejersker siden 2001 er steget med henholdvis 48 og 20 pct.

BRANCHENYT
Læs også