Utilfredshed med tempoet i indsatsen mod hjernerystelser

I bund og grund er Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Håndbold Spiller Foreningen enige om, at der skal gøres noget ved hjernerystelser i sporten, og derfor er direktør i Håndbold Spiller Foreningen Michael Sahl Hansen tilfreds med det samarbejde som DHF torsdag lancerede med Hjernerystelsesforeningen. Til gengæld er han utilfreds med tempoet i samarbejdet.

For mens DHF og Hjernerystelsesforeningen til at begynde med vil have kortlagt omfanget af hovedskader, mener Michael Sahl Hansen, at man allerede ved, at håndboldspillere får hjernerystelser.

»Vi har ikke behov for lange forkromede rapporter, der skal dokumentere, at der er problemer med hovedskader i håndbold. Det ved vi allerede i forvejen. For os er det vigtigt, at man indfører en protokol – og det gerne i morgen – om, hvordan vi skal identificere hovedskader, når de sker, så vi får koblet noget ekspertviden på dem. Vi kender jo godt behandling med, at de skal have ro og ikke må blive skubbet frem,« siger Michael Sahl Hansen.

Han foreslår, at man måler forskellige parametre på spillerne uden for sæsonen – en såkaldt baseline-test.

»Det skal ske på et tidspunkt, hvor de er friske, hvor man f.eks. kan få en score på deres balanceevne. Har man mistanke om, at en spiller rammes af en hjernerystelse, gennemgår man testen igen, og rammer spilleren ikke det samme niveau, får vedkommende ikke lov at spille igen,« siger Michael Sahl Hansen.

Men hos DHF vil man gerne have kortlagt, hvorfor spillerne får hjernerystelser.

»Vi kan godt se, at folk får hjernerystelser, men det er jo ikke lang tid siden, at en del målmænd mente, at det var, fordi bolden var for hård, mens andre mener, at det kan afhjælpes med en hjelm. Der er mange forskellige holdninger og en masse gisninger, men vi kender ikke hverken omfanget, eller hvordan hjernerystelserne er opstået,« siger Morten Henriksen, der er sportschef i DHF.

Michael Sahl Hansen peger på et prominent eksempel, der kunne have været afværget, hvis spilleren havde fået en baseline-test.

Op til finalerne i ligaen fik Louise Svalastog Spellerberg fra København Håndbold en hjernerystelse, men hun spillede alligevel to finalekampe.

»Hun skulle slet ikke have været på banen, men en spiller vil kaste sig ud foran bussen for at vinde, specielt når man har med medaljer at gøre, men hun siger selv, at hun ikke havde truffet den beslutning set i bagklogskabens klare lys,« siger Michael Sahl Hansen, hvis pointe er, at en test hurtigt ville have kunnet få lægestaben til at udelukke hende fra kampene.

Samarbejdet mellem DHF og Hjernerystelsesforeningen er kun en lille del af et større fokus på hovedskader. I øjeblikket er en arbejdsgruppe under Danmarks Idrætsforbund i gang med en større kortlægning.

»Det er læger, neurologer og fysioterapeuter, som kigger på, hvad det er for nogle ting, vi skal lægge mærke til, når man skal diagnosticere hjernerystelser, og hvad skal man være opmærksom på ude i klubberne, for at spillerne ikke bliver ramt,« siger Morten Henriksen.

Divisionsforeningen, DHF og Håndbold Spiller Foreningen mødes om et par uger for at diskutere, hvordan arbejdet skal fortsætte.