Ny »brugervenlig« ordning får kritik for at være for svær at finde ud af

»Hvis jeg bliver en grøntsag, skal det være så let for min datter og mine børnebørn som muligt.«

Den 69-årige Hanne Kreutz Hansen fra Tappernøje på Sydsjælland fejler ikke noget i hverken krop eller sind, men hun vil gerne forberede sin alderdom med mulig svækkelse eller demens med den nye fremtidsfuldmagt.

»Jeg synes faktisk, at jeg er ret god på nettet og har normalt ikke problemer med at hitte rundt i den slags. Men at udfylde en fremtidsfuldmagt er simpelt hen så svært, at jeg nu overvejer, om jeg skal ofre penge på at få en advokat til at hjælpe mig. Men det var vel ikke meningen?« siger hun.

Reglerne om en fremtidsfuldmagt, som giver borgerne mulighed for at nedfælde deres ønsker, hvis de ikke selv er i stand til at handle og beslutte, trådte i kraft den 1. september. Ordningen blev lanceret som en brugervenlig metode til at vejlede de pårørende og give udtryk for egne ønsker i god tid, før sygdom og alderdom æder sig ind på ens egne åndsevner og kræfter.

Folk giver op

Men også i Ældre Sagens rådgivning oplever medarbejderne store problemer med den nye fuldmagt, og mange henvender sig over telefonen, fordi de er kørt fast i systemet, fortæller jurist Jens Carl Jørgensen.

»Vi har mange henvendelser fra folk, som er ved at give op. Det er besværligt og krævende at udfylde en fremtidsfuldmagt, og der mangler en vejledning eller en standard, som kan guide folk gennem systemet,« siger han, der anerkender, at fremtidsfuldmagten – hvis man kan hitte ud af at udfylde den og sikre de nødvendige godkendelser – er et sikkert stykke papir.

Ud over at udfylde formularen og indsætte et menneske til at varetage sine interesser – en såkaldt befuldmægtiget – skal man møde op med dokumentet hos notaren og få den nødvendige underskrift. Desuden skal fuldmagten indsendes til Statsforvaltningen, som sikrer den endelige godkendelse og offentliggørelse.

Brug papiret

»Fremtidsfuldmagten er et meget sikkert dokument, men problemet er, at den ikke bliver brugt tilstrækkeligt. Så gør den jo ingen gavn, og vi råder faktisk ofte til, at man i stedet bruger den gode papirfuldmagt og har den liggende i skuffen. Det er et bedre alternativ end slet ikke at have nedfældet tanker om, hvad der skal ske med en selv og ens værdier den dag, man ikke selv kan tage beslutningen,« siger Jens Carl Jørgensen.

Fremtidsfuldmagten udløses først den dag, hvor en læge konstaterer og afgiver en erklæring om, at manden eller kvinden bag fuldmagten ikke længere er i stand til selv at bestemme eller overskue sine beslutninger.

Har brugt dage

I Justitsministeriet er der ingen, som har lyst til at forholde sig til kritikken af, at fremtidsfuldmagterne er for besværlige. Ministeriet oplyser, at »tal fra Tinglysningsretten viser, at der allerede er oprettet omkring 900 fremtidsfuldmagter, og at der dagligt oprettes ca. 25 fremtidsfuldmagter«.

Samtidig understreges det i ministeriets skriftlige svar, at der er udgivet en vejledning til borgerne om fremtidsfuldmagter, og den er blevet til »på baggrund af drøftelser med og input fra fremtidsfuldmagtsordningens interessenter, heriblandt Ældresagen og Alzheimerforeningen«.

Justitsministeriet tilføjer dog samtidig, at man naturligvis følger brugen af fremtidsfuldmagter, og »hvis der viser sig at være behov for at justere vejledningsmaterialet, vil ministeriet selvfølgelig se på dette«.

I Tappernøje er Hanne Kreutz Hansen ikke fuldt tilfreds. Hun overvejer at udforme en gammeldags fuldmagt af papir med de svagheder, den måtte have. Men hun ærgrer sig alligevel.

»Hvis man tæller sammen, har jeg ikke bare brugt mange timer på denne sag – jeg har ligefrem brugt dage. Det kan ikke passe, at det skal være så svært. Vi lever jo i den digitale tidsalder,« siger hun.