Fortsæt til indhold

Passer din formue til din alder? Se gennemsnittet her

Tænketanken Cepos har fundet frem til danskernes gennemsnitlige formue ud fra alder.

Privatøkonomi

Danskernes formuer stiger betydeligt med alderen og når højdepunktet, når man fylder 68 år.

Det viser en ny undersøgelse fra den liberale tænketank Cepos.

Cepos har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik udregnet danskernes gennemsnitlige formue ud fra alder og fundet ud af, at 68-årige danskere er den rigeste aldersgruppe.

»Gennemsnitsformuen topper i en alder af 68 år svarende til 2,6 mio. kr. For at komme i top 1 pct. som 68-årig skal man have en formue på mindst 13,5 mio. kr.,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Gennemsnitsformuen for hele befolkningen er på 1,25 mio. kr., viser undersøgelsen. Og den bekræfter, hvor stor forskel der er på ens formue, alt efter hvilken alder man har.

En 25-årig dansker vil således i gennemsnit have en formue på 134.000 kr., mens en 65-årig vil have en 18 gange større formue med et gennemsnit på 2,4 mio. kr.

Det er der dog intet underligt i, ifølge Mads Lundby Hansen.

»Det er naturligt, at formuen varierer kraftigt med alderen. I uddannelsesalderen 18-25 år er det naturligt med lav formue og gældsætning. Fra man får fodfæste på arbejdsmarkedet og frem er det naturligt, at der oparbejdes formue. Ofte sker det gennem arbejdsmarkedspensioner og ved, at man betaler af på boliglån,« siger han.

Gennemsnitformuerne er udregnet på baggrund af summen af aktier, obligationer, bankindestående, boligformue og pensionsformue (fratrukket 40 pct. i skat).

Hvor stor formue har du i forhold til gennemsnittet? Se det her:

AlderGennemsnitlig formue (i kr.)
1847.000
1960.000
2066.000
2181.000
22104.000
23121.000
24129.000
25134.000
26147.000
27178.000
28212.000
29265.000
30275.000
31326.000
32357.000
33394.000
34439.000
35497.000
36538.000
37592.000
38655.000
39714.000
40752.000
41850.000
42898.000
43951.000
441.001.000
451.053.000
461.103.000
471.170.000
481.258.000
491.302.000
501.390.000
511.428.000
521.528.000
531.602.000
541.704.000
551.761.000
561.843.000
571.960.000
582.010.000
592.092.000
602.188.000
612.305.000
622.330.000
632.435.000
642.501.000
652.423.000
662.486.000
672.513.000
682.592.000
692.421.000
702.480.000
712.258.000
722.248.000
732.135.000
742.081.000
752.029.000
761.869.000
771.803.000
781.766.000
791.703.000
801.627.000
811.617.000
821.595.000
831.590.000
841.587.000
851.651.000
861.539.000
871.479.000
881.457.000
891.392.000
901.406.000
Artiklens emner
Cepos