Privatøkonomi

Andelsboligejere løber mindre risiko end andre boligejere

Lysten til at købe andelsboliger har aldrig været større, og mange af dem er økonomisk velfunderede.

Mange andelsboliger har for alvor fået styr på økonomien og fravælger afdragsfrihed. Foto: Niels Hougaard

Ejere af andelsboliger er blevet langt mere forsigtige end andre boligejere. Siden 2001 er antallet af lån med fast rente steget til 55 pct. mod blot 30 pct. i 2009. Kun 35 pct. af lånene er uden afdrag. I 2011 var tallet 46 pct.

Det betyder, at den gennemsnitlige belåningsgrad (LTV) nu kun er 43 pct. blandt andelsboligejerne. Hos andre boligejere er belåningsgraden 55 pct., viser en ny analyse fra Realkredit Danmark.

»Der tegner sig et tydeligt billede af, at andelsboligforeningerne i stigende grad benytter de lave renter til at sikre sig en lav rente for en længere periode end tidligere. Det giver ganske god mening, da en øget rentebinding kan ses som en billig forsikring mod fremtidige rentestigninger. Og tager andelsboligforeningen et fast forrentet lån, sikrer den sig også en vis beskyttelse af formuen i foreningen mod stigende renter,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Der har været negativ fokus på andelsboligmarkedet de senere år. Højt belånte andelsboligforeninger har haft rod i økonomien, og der har været mange tilfælde med usikre og til tider opskruede valuarvurderinger. På trods af det negative fokus har andelsboligmarkedet dog lige som ejerboligmarkedet oplevet fremgang med stigende priser i de senere år efter rentefald og fremgang på arbejdsmarkedet.

Mange andelsboligforeninger i eksempelvis Københavnsområdet oplever i øjeblikket, at maksimalpriserne er en bindende begrænsning ved salg af foreningens andele, og der er mange eksempler på, at de fleste andele sælger sig selv ganske hurtigt via gør-det-selv salg eller ventelister.

»Der er efterhånden ikke mange andelsboliger tilbage på markedet, der sælges via ejendomsmægleren. I København er der i november blot 48 andelsboliger til salg via ejendomsmægler. Tilbage i sommeren 2010 var der 2.288 andelsboliger til salg hos mægler. Der er altså tale om en reduktion på hele 98 pct.

Og andelsboligforeningerne er bedre og bedre polstret. I dag er små 35 pct. af realkreditudlånet afdragsfrit. Den andel toppede i 2011 med 46 pct.

»Den afdragsfrie andel har nu været faldende seks år i træk. Udbredelsen af afdragsfrihed er ikke set lavere i perioden siden 2008, hvor vi har data fra,« siger Christian Hilligsøe Heinig.  

Der er flere forklaringer på, at afdragsfriheden falder, mener han.

  • De meget lave renter betyder, at der er øget plads til afdrag i budgettet.
  • Afdragsbetalinger kan betyde, at bidragssatsen kan blive lavere i den enkelte forening.
  • Flere foreninger har måske valgt en mere konservativ låneprofil end tidligere for at fremstå mere attraktive over for potentielle andelsboligkøbere.

Lån med fast rente og afdrag er ikke et must for alle andelsboligforeninger, understreger Christian Hilligsøe Heinig. Det er vigtigt, at hver andelsboligforening får lavet en finansiel strategi, som matcher foreningens økonomi, beboernes præferencer og fremtidige vedligeholdelsesplaner for ejendommen.

»Sagt på almindelig dansk bør foreningen eksempelvis overveje, hvor stor en vægt den lægger på at have en stabil boligafgift over tid. Hvor meget skal friværdien i ejendommen beskyttes mod stigende renter, vil foreningen være gældfri, og endelig hvor meget skal spares op til vedligeholdelse og forbedringer i ejendommen,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også