Privatøkonomi

Skattereform afblæst: Vi får flere penge mellem hænderne alligevel

Siden 2012 har mange familier fået flere penge til rådighed.

Foto: Polfoto

Selv ikke en aflyst skattereform kan sætte en stopper for, at en typisk dansk familie får flere penge mellem hænderne i år.

Det er lave renter, beherskede prisstigninger og lønfremgang, som sikrer en reallønsfremgang, viser en analyse, som Arbejdernes Landsbank har udarbejdet.

En familie, som består af to voksne og to børn, vil i år have ca. 300 kr. mere til sig selv hver måned end i 2017. Den primære årsag er, at lønningerne stiger mere end de faste udgifter.

Her er skatteændringerne i år
  • Beskæftigelsesfradraget er steget fra 8,75 til 9,50 pct.
  • Bundskatten stiger fra 10,08 til 11,15 pct. i 2018.
  • Sundhedsbidraget falder fra 2 til 1 pct.
  • Den grønne check falder fra at udgøre 940 til 765 kr.
  • Den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat er uforandret i 2018 i forhold til 2017.

»Kommer regeringen i mål med det nye pensionsfradrag, kan familien desuden glæde sig over en yderligere stigning i rådighedsbeløbet på 140 kr. om måneden i år. De vil dog ikke få gavn af det målrettede jobfradrag i år, da deres arbejdsindkomst er for høj,« konstaterer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen.

Arbejdernes Landsbank tager udgangspunkt i en såkaldt modelfamilie med to voksne og to børn, der bor i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm.

Modelfamiliens budget 2015-2018

  2015 2016 2017 2018
Løn efter pension 59.840 60.940 61.940 63.400
Børne- og ungeydelse 2.090 2.100 2.110 2.120
Skat i alt 18.810 19.270 19.680 20.180
Indtægter efter skat 43.130 43.780 44.380 45.350
Udgifter i alt 25.450 25.570 25.770 26.170
Rådighedsbeløb 17.680 18.210 18.610 19.180
Fremgang i realt rådighedsbeløb 2,90% 2,80% 1,00% 1,70%

Kilde: Arbejdernes Landsbank

De seneste år har generelt været rigtig gode for modelfamilien, der har haft en uafbrudt fremgang i rådighedsbeløbet siden 2012.

»Siden dengang er der kommet væsentlig mere luft i budgettet med en fremgang i familiens reale rådighedsbeløb på i alt ca. 2.700 kr. om måneden,« siger Signe Roed-Frederiksen.  

Sådan er modelfamilien sammensat:
  • Familien består af en mor og en far i trediverne samt parrets to børn, hvor den ene går i børnehave (4 år), og den anden går i SFO (7 år).
  • Begge er i arbejde og er medlem af fagforening og a-kasse, men er ikke med i efterlønsordningen.
  • Familien har et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. Huset er finansieret med et realkreditlån med fast rente og afdrag for 80 pct. af værdien. Derudover har familien et variabelt forrentet banklån med afdrag, som udgør 15 pct. af værdien.
  • Der er medregnet faste udgifter som el, vand, varme, renovation, ejendomsværdiskat, grundskyld, pendlerkort, forsikringer, bil, brændstof, grøn ejerafgift, institution, børneopsparing, TV, licens og internet.

Og der kan komme endnu flere penge i kassen, hvis pensionsfradraget bliver vedtaget, som foreslået af regeringen. Pensionsfradraget gives, hvis man har indskudt mellem 16.000 og 81.000 kr. (efter AM-bidrag). Af indskuddet får man et fradrag på 10 pct., hvis man er under 50 år. Dette fradrag kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag på linje med fradrag for a-kasse kontingent.

De lave renter har også stor indflydelse på familiens økonomi. Familien bor i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. Familiens bolig er siden 2012 steget ca. 17 pct. i værdi, mens renterne omvendt er faldet. Det betyder, at familien i dag stort set sidder med den samme ydelse som i 2012 på trods af, at huset er blevet dyrere.  

Grundskylden står til at stige i 2018 med ca. 800 kr. om året på landsplan. Familien skal dog ikke have penge op af lommen i første omgang. Boligskatteaftalen sikrer nemlig, at stigningen i grundskylden i perioden fra 2018 og frem først skal betales den dag, man sælger sin bolig. Her skal man dog være opmærksom på, at der løber renter på den indefrosne grundskyld, hvis ikke den betales inden 2021.

Læs også