Teknologiaktier dominerer aktiemarkederne
Efter flere års kursridt fylder teknologiaktierne rigtig meget i flere velkendte aktieindeks. Spørgsmålet er, om teknologiaktier også er blevet for dyre.
Det kan måske komme som en overraskelse for mange, at de ejer en hel del aktier i teknologiselskaber.
Det kan ske, hvis man f.eks. har købt investeringsforeninger, der passivt følger aktieindeks som S&P 500 i USA eller MSCI Emerging Markets i udviklingslandene. For her er andelen af teknologiaktier eksploderet, mens kurserne på papirerne er strøget opad.



