Privatøkonomi
0

Unge boligejere flygter i sikkerhed, de ældre øger risikoen

Der er ikke længere frit valg på alle lånehylder for boligejere med høj gæld.

Alder har en stor betydning for, hvor stor eller lille risiko en boligejer vil løbe med sit lån. Arkivfoto: Jan Dagø

De unge flygter i højere grad mod sikkerhed, når de vælger boliglån. De ældre holder fast i risikoen. Den udvikling er tydelig efter, at nyere og strammere låneregler trådte i kraft ved årsskiftet.

75 pct. af boligejerne under 40 år vælger nu sikre boliglån, når de køber bolig. For et år siden var tallet 68 pct. Boligkøbere over 60 år har til gengæld øget risikoen. Halvdelen vælger sikre lån. For et år siden var tallet 53 pct.

Sikre lån defineres som lån med fast rente eller F5-lån med afdrag, og definitionen har fået kontante konsekvenser for boligejere med en gæld, der er fire gange større end indtægterne og en belåningsgrad over 60 pct. De kan nu kun vælge de sikre lån.

»Vi vurderer, at de nye regler har haft en synlig effekt på boligkøbernes lånevalg. I 2017 var 63 pct. af alle realkreditlån til helårsboliger, der blev ydet i forbindelse med et ejerskifte, et såkaldt sikkert lån. I første halvår af 2018 er andelen steget til 69 pct. eller næsten syv ud af ti lån,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Hvis fordommen er, at de unge lever i overhalingsbanen og tager masser af risiko, så holder den i hvert fald ikke på ejerboligmarkedet

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit

Tallene viser kun, hvilke lån boligejerne har optaget i forbindelse med et boligkøb. De viser ikke, om boligejeren er blevet tvunget til at vælge et sikkert lån eller blot har følt, at de sikre lån var det bedste valg.

»Derfor kan vi ikke sige, at det alene er lovgivning, der har ændret på boligejernes adfærd, men noget er der i hvert fald sket det seneste år,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

Det er også muligt, at boligejerne er blevet mere bevidste om deres lånevalg, fordi kategorierne ”sikre lån” og ”risikable lån” sætter fokus på noget mere end kun den månedlige ydelse, og at boligkøberne helt frivilligt har flyttet sig, mener hun.

»Hvis fordommen er, at de unge lever i overhalingsbanen og tager masser af risiko, så holder den i hvert fald ikke på ejerboligmarkedet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I Nordea Kredit glæder man sig over, at de sikre lån er mest udbredte blandt de yngre boligkøbere. De yngre boligkøbere har nemlig ofte brug for et større lån, og er dermed de mere udsatte, hvis renten stiger. De modne boligkøbere har derimod ofte oparbejdet nogle friværdi fra andre ejerboliger og har derfor ofte brug for et mindre lån.

Det betyder både, at de ikke er nær så udsatte, den dag renten stiger. Samtidig er de modne boligejere ofte et sted i deres liv, hvor det drejer sig mere om at spare ned end om at spare op. Derfor vil mange have et afdragsfrit lån.

En stigende rente vil ofte presse boligpriserne ned, og i det tilfælde kan et fast forrentet lån være det, der gør, at boligejeren ikke stavnsbindes. For når renten stiger, falder kursen på de fast forrentede lån, og derved kan boligejeren indfri sit lån for færre penge, end det boligejeren rent faktisk skylder.

Så meget er den månedlige ydelse på lån på 1 mio. kr.:


Med afdragUden afdrag
Fastforrentet lån3.820 kr.1.980 kr.
F5-lån3.750 kr.960 kr.
F3-lån3.530 kr.870 kr.
Kort Rente lån3.380 kr.740 kr.

Kilde: Nordea Kredit

Det kan være mange penge, det drejer sig om, hvis man bliver underlagt de nye låneregler. Skal man optage et lån på 1 mio. kr., koster det mellem 3.820 kr. og 1.980 kr. om måneden efter skat, hvis der er tale om et sikkert lån. Blandt de risikable lån kan den månedlige ydelse komme ned på bare 740 kr. om måneden efter skat.

»Højtbelånte boligkøbere kan således være tvunget til at vælge et lån, der er 1.240 kr. dyrere pr. lånte million end den løsning, der er billigst her og nu,« siger Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også