Privatøkonomi

Professor: Fondsbørsen sætter hurtige penge over investorerne

Porten for små børsnoteringer står alt for åben på det danske børsmarked, fordi Nasdaq København i et forsøg på at sætte gang i halvdødt marked har sat profit over investorbeskyttelse og ladet revl og krat komme ind på markedet, lyder det fra en professor. Men det er faktisk investorerne, der misforstår, hvad de køber, mener fondsbørsen.

Artiklens øverste billede
Der er kommet gang i First North igen. Men fondsbørsen svigter både i metode og kvalitetskontrol i sit forsøg på at skabe ny indtjening til sig selv, lyder det fra en professor. Billedet er fra Agillics notering i foråret. Foto: Lars Krabbe

Forsøget på at puste liv i et temmelig dødt dansk marked for små børsnoteringer er sket med midler, som fondsbørsen burde vide giver alvorlige skavanker på kort og langt sigt.

Sådan lyder den markante kritik fra professor Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, der blandt andet i kraft i sin rolle som formand for Penge- og Pensionspanelet følger markedet tæt.

»En børs lever selvfølgelig af at skaffe omsætning og handel. Men børsen bør sortere rene lodsedler fra. Opgaven er ikke at skaffe penge til en opportunistisk børsintroduktion, men at skaffe langsigtede afkast,« siger professoren og peger på, at Nasdaq flirter alvorligt med at gentage fortidens synder, efter at en storstilet lancering af First North-børsen i årene op til finanskrisen endte i en syndflod af dårlige historier og investortab.

»Nasdaqs historiske renomme på markedet for noteringer af små virksomheder er ikke godt. Der skal sorteres langt bedre ved indgangen. Hver fejlet børsintroduktion bliver endnu en pind til markedets ligkiste.«

Ligner det scenario, vi ser nu, en gentagelse af de problemer, Nasdaq havde med First North i årene omkring finanskrisen?

»Version 1.0 var en fuldstændig katastrofe. Nu prøver man åbenbart version 2.0. Men forstår man ikke fejlene i version 1.0, gentager det sig bare,« siger Carsten Tanggaard.

Problemet bunder i høj grad i, at en række af de muligheder for at øge kvaliteten af de helt små børsnoteringer, der eksisterer, ikke er blevet brugt.

Ud over den manglende selektivitet fra fondsbørsens side peger Carsten Tanggard på, at investorsammensætningen fx kan kræves optimeret, så der kommer relativt store og nye langsigtede investorer - såkaldte cornerstone investors - med ind ved en notering. Det kan hjælpe til at undgå meget store udsving i en lille aktier, der ikke handles særligt meget.

»Problemet er grundlæggende, at det næsten slet ikke kan lade sig gøre at notere meget små selskaber. Det er dyrt og svært at overvåge investeringen. Og det er simpelthen for dyrt for så relativt små investeringer. Børser er simpelthen en skalaforretning. Man skal i hvert fald sikre en solid ejerkreds, og så skal man slå hårdt ned på banditterne,« siger Carsten Tanggaard.

På fondsbørsen retter man dog skytset mod investorerne.

De må dels selv vurdere forretningsmodellen - og så må man som investor forstå, at udsvingene i små selskabers kurs på kort sigt kan være meget store, lyder det fra overvågningschef Jakob Kaule, som Nasdaq har valgt at lade besvare kritikken i stedet for adm. direktør Nikolaj Kosakewitsch.

Kan man begynde at se præcis de samme problemer, som First North havde for godt et årti siden, da man også noterede en mængde selskaber?

»Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men det er vigtigt, at investorerne ved, hvad de går ind til. Og man skal forstå, at handler man spekulativt og kortsigtet i en lille aktie, så indebærer det en væsentlig risiko. Der har generelt været kursfald i mange af de nye noteringer, men nyhederne fra selskaberne har faktisk overvejende været positive. Så der er ikke noget fundamentalt, der betyder, at kurserne burde falde,« siger Jakob Kaule og uddyber:

»Det kan tyde på, at nogle investorer har gået enten kortsigtet eller spekulativt ind i markedet, og det er som nævnt risikabelt i et marked for små startupvirksomheder.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.