Privatøkonomi

Trods prisstigninger: Flere har råd til at købe hus

Huspriserne er steget 22 pct. siden 2012. Alligevel har en almindelig familie i dag langt bedre råd til at købe hus.

Artiklens øverste billede
Mange steder i landet er det blevet økonomisk lettere at købe et hus. Foto: Michael Hansen

Faldende renter og højere løn betyder, at det er blevet nemmere at købe et enfamiliehus de fleste steder i Danmark. Den almindelige lønmodtagerfamilie kan i dag købe hus i langt flere kommuner, end den kunne for fem-seks år siden, skønt huspriserne i perioden er steget med mere end en femtedel.

»Mens der i 2012 var 26 kommuner, hvor smeden, mureren og sygeplejersken ikke havde tilstrækkeligt meget tilbage efter betaling af bolig og faste udgifter til at kunne købe et gennemsnitshus, er vi nu nede på 16 kommuner. Effekten af lønstigninger og rentefald er de fleste steder større end prisstigningerne på huse,« siger cheføkonom Signe Roed-Frederiksen, Arbejdernes Landsbank.

Økonom Michael Harboe Møller, Boligøkonomisk Videncenter, bekræfter tendensen.

»De fleste steder i Danmark er boligpriserne ikke steget så meget de seneste år, at det udligner effekten af stigende realløn og rentefald. Det betyder, at flere danskere i dag har råd til at købe hus,« siger Michael Harboe Møller.

En opgørelse fra Nykredit viser, at den såkaldte boligbyrde - forstået som, hvor stor en del af boligejende familiers indkomst, det koster at finansiere et boligkøb det første år - ligger langt under gennemsnittet fra 1998-2017.

Boligbyrden for parcel- og rækkehuse for hele Danmark er på knap 24 pct., mens der i gennemsnit for 1998-2017 er gået ca. 31 pct. af indkomsten til at bo.

»Det er bemærkelsesværdigt, at boligpriserne ikke er steget mere, når familierne har fået flere penge mellem hænderne, og et boligkøb er blevet mindre belastende på grund af rentefaldet. Det viser dels opstramningerne på boligmarkedet, dels at danskerne stadig holder igen efter finanskrisen,« vurderer boligøkonom Mira Lie Nielsen, Nykredit.

Ser man på ejerlejligheder er boligbyrden fortsat akkurat under gennemsnittet for de seneste 20 år, idet 28 pct. af indkomsten går til at bo. I selve byen København skal der nu et nøk mere af indkomsten til at bo i ejerlejlighed end gennemsnittet for de seneste 20 år.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.