Privatøkonomi

Nyhed: Brugte biler går som varmt brød. Nyhed: I 2022 bliver det »endnu dyrere at være dansker« ifølge økonomer. Nyhed: Mange råvarer er på vej ind i en supercyklus. Analyse: Forbrugervagthund kan komme kunderne til undsætning - måske er negative renter ulovlige.

Farvel til milliardtilskud: Nu skal varmekunderne til lommerne

En 15 år gammel aftale om et særligt tilskud til ca. 200 fjernvarmeværker ophører ved nytår. Dermed mister værkerne en årlig milliardindtægt. For forbrugerne betyder det dyrere varme.

Fjernvarmeselskaber har haft travlt med at hæve priserne, viser tal fra Forsyningstilsynet. Årsagen er ifølge Dansk Fjernvarme, at et særligt grundbeløb bortfalder ved årets udgang. Foto: Logstor.

Dyrere varme er på vej til danskerne. Foreløbig har 91 af landets 400 fjernvarmeværker varslet prisstigninger overfor kunderne, viser en ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme.

Sagen kort
  • I 2004 indførte den daværende VK-regering en ordning med et grundbeløb til fjernvarmeværker.
  • Årsagen var, at man tvang værkerne væk fra en særlig afregningsmodel.
  • I stedet skulle al strøm produceret på selskabernes gasmotorer sælges på rene markedsvilkår.
  • Beløbet er siden 2005 blev udbetalt løbende til omkring 200 fjernvarmeværker.
  • Ved aftalens indgåelse blev det aftalt, at grundbeløbet skulle bortfalde med udgangen af 2018.

Prisstigningerne skyldes især, at en mangeårig aftale om et såkaldt grundbeløb til værkerne ophører med udgangen af året. Alene i 2018 står ca. 200 fjernvarmeværker til at modtage i alt 1,7 mia. kr. via grundbeløbet.

Fra årsskiftet er det dog slut, og det vil betyde dyrere varme for op mod 200.000 varmekunder.

Jeg havde helt klart en forventning om, at politikerne for længst var kommet med en løsning for de fjernvarmeværker, der bliver hårdest ramt.

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd

»Det er en meget alvorlig sag. Ikke mindst i landdistrikterne, hvor størstedelen af de berørte selskaber forsyner,« siger Kim Mortensen, direktør i fjernvarmeværkernes brancheforening Dansk Fjernvarme.

Ifølge tal fra Forsyningstilsynet har 44 værker hævet varmeprisen for indeværende fyringssæson med mere end 1.000 kr. – heraf har 17 værker hævet prisen med 3.000-8.400 kr.

Men det er kun toppen af isbjerget, da grundbeløbets bortfald først slår fuldt igennem næste år, fastslår Dansk Fjernvarme.

Poul Kristensen, formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker på Mors, er enig. I indeværende fyringssæson formår det lille værk med knap 600 forbrugere at ride stormen af takket være en opsparet formue.

»Men dette kommer til at gøre ondt, når vi kommer hen midt i næste år,« siger formand Poul Kristensen.

På den seneste generalforsamling præsenterede han et regnskab, der viser, at den gennemsnitlige varmeregning for en husejer næste år står til at stige fra i dag 15.700 kr. til ca. 22.500 kr., hvis der ikke findes en løsning inden efteråret 2019.

I juni blev et politisk flertal enige om en ny energiaftale, der øremærker i alt 540 mio. kr. i perioden 2018-2023 til »håndtering af grundbeløbets ophør.«

Men hjælpen slår slet ikke til. Desuden mangler aftalen endnu at blive omsat til konkret lovgivning, lyder kritikken.

»Jeg havde helt klart en forventning om, at politikerne for længst var kommet med en løsning for de fjernvarmeværker, der bliver hårdest ramt,« siger Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Læs også
Top job