Sådan bruger danskerne (ikke) deres penge
Danskerne er fortsat langt mere forsigtige med deres penge end før finanskrisen.
Fornuftige, robuste og sparsommelige er tre ord, som Nykredits cheføkonom Tore Stramer bruger til at beskrive danskerne, efter at nye tal om vores forbrugeradfærd er kommet ud.
Når danskerne i 2017 fik 100 kr. mellem hænderne, brugte de 88 kr. af dem til forbrug, mens 12 kr. røg ind på opsparingen. 10 år tidligere, før finanskrisen i 2007, brugte man tæt ved rub og stub, idet blot 4 kr. fandt vej til opsparingen. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Tore Stramer mener, at det fortsat er finanskrisen, der spøger i de danske hjem.
»Umiddelbart er det lidt mærkværdigt, at danskerne tilsyneladende fortsat sparer så meget op. Ja, det er næsten besynderligt. En væsentlig del af forklaringen er formentlig, at finanskrisen stadig står frisk i erindringen hos mange danskere. Forbrug for lånte penge er simpelthen ikke ”in” mere,« lyder det fra cheføkonomen i en kommentar.
Den store opsparingsiver betyder også, at danskernes bruttoopsparing er firedoblet til 133 mia. kr. i forhold til 2007.
Men genkender du ikke billedet af, at der er blevet flere penge at sætte til side, når forbruget gøres op sidst på måneden, er der måske en logisk forklaring på det:
»Det spiller en rolle, at formuerne og indkomsterne over de seneste år generelt er steget mest for de i forvejen mest velhavende. Det gælder både på bolig- og aktiemarkedet. Det er vigtigt, da erfaringerne viser, at folk, der i forvejen tjener mange penge, er mindre tilbøjelige til at sætte forbruget yderligere op,« skriver Tore Stramer.
Cheføkonomen tolker danskernes forsigtighed både positivt og negativt. Negativt, fordi det lægger en dæmper på væksten. Positivt, fordi den øgede robusthed kan betyde, at en kommende recession bliver mild og kortvarig.